Artikel top billede

Apple-indsatsen handler ikke blot om, at IBM gerne vil mænge sig med de hippe. Notes-kunderne efterspørger support af iPhone. Foto: Torben Klint

IBM vil åbne døren til virksomhederne for Apple

Ved Macworld Expo løftede IBM sløret for socialt software i enterprise-klassen til iPhone og Mac.

Computerworld News Service: "IBM tilslutter sig den opfattelse, at Apple er klar til erhvervsbrug," siger Ed Brill, der er director of product management for Lotus Notes.

"Platformene Mac og iPhone er ved at modnes til mainstream-delen af erhvervsmiljøet. Det er nu ikke længere kun marketing og topchefen, der bruger Mac."

På support-siden har IBM også tilsluttet sig Enterprise Desktop Alliance, som er en gruppe softwareleverandører, der har slået sig sammen om at udrulle og administrere Macs i virksomhedsmiljøer.

Den seneste version af IBM's kontorprogrampakke, Lotus Symphony 3.0 beta, er nu tilgængelig til både Windows og Mac. Erhvervskunderne kan nu benytte IBM's sociale software såsom Lotus Connections og Lotus Quickr til blogs, wikier og samarbejde på Mac og iPhone.

"Vi behandler ikke dette som et porterings-arbejde men som en vigtig del af regnestykket i vores indsats for at spænde over hele spektret af Apple-apparater," siger Brill.

Hver tredje bruger iPhone

I sidste måned udgav IBM en applikation til iPhone ved navn Lotus Notes Travel Companion til sikker e-mail til erhvervslivet. Samtidig har nogle af IBM's kunder såsom Colgate-Palmolive, Union-Pacific Railroad, HSBC og FN allerede udrullet Lotus' sociale software for at "udnytte den kollektive visdom," som IBM hævder.

Apple-indsatsen handler ikke blot om, at IBM gerne vil mænge sig med de hippe. Virksomheden iEnterprises, der er system-integrator af Lotus Notes, og som også hjælper virksomheder med den mobile sikkerhed i forhold til Lotus Notes og andre erhvervs-applikationer, har oplevet, at kunderne efterspørger support af iPhone.

For nylig lancerede iEnterprises fem applikationer til iPhone på App Store.

"I dag bruger omkring en tredjedel af vores mobile kunder iPhone," siger John Carini, der er administrerende direktør for iEnterprises.

Tidligere var erhvervslivet mere tilbageholdende, når det kom til sociale netværk og produkter fra Apple. Mange besluttede slet ikke at understøtte iPhones.

"Psykologisk set har virksomhederne ikke lyst til at udrulle apps gennem App Store," fortæller John Carini.

"Men de sociale netværk, Macs og iPhones har opnået den kritiske masse, og det er alle ved at få øjnene op for nu."

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere