Artikel top billede

Smile Content taber 11.000 fiberkunder til Altibox

Fogedretten i Horsens afviser krav fra Smile Content, som mister 11.000 kunder på fiber i Vestjylland.

Først droppede Smile Content en fogedforbudssag i Holstebro, og nu taber selskabet en lignende sag ved fogedretten i Horsens.

Smile Content førte begge sager for at hindre, at 11.000 kunder i det nu konkursramte MidtVest Bredbånds forsyningsområde gik over til indholdsudbyderen Altibox, som overtog kunderne i september sidste år.

På trods af, at kunderne skiftede til Altibox, valgte Smile Content at holde fast i fogedforbudssagen mod Altibox.

Det ser dog nu ud til, at missionen er mislykket for Smile Content, og dermed forbliver de 11.000 kunder i Altibox-regi.

"Jeg er selvfølgelig glad ved, at man er nået frem til den samme konklusion, som vi havde, inden vi blev trukket i fogedretten. Det er jo altid rart at få det afgjort," siger administrerende direktør Lars Peter Christiansen fra Altibox til Computerworld.

Udløber af konkurssag

Sagen er noget kompliceret, da den tager sit udspring i en omfattende konkurssag. Fiberselskabet MidtVest Bredbånd gik for lidt over et år siden i betalingsstandsning, og herefter solgte selskabet kundeforhold fra, så kreditorerne kunne hente nogle af deres penge hjem.

I maj sidste år købte indholdsudbyderen Altibox kundeforholdet til de mere end 10.000 privatkunder i MidtVest Bredbånds forsyningsområde for 29 millioner kroner.

Dette protesterede Smile Content imod, da selskabet mente, at have retten til at levere tjenester til fiberkunderne i MidtVest Bredbånds forsyningsområde.

Derfor nedlagde Smile Content en fogedforbudssag i Holstebro rettet imod konkursboet, der solgte kundeforholdene fra. Denne sag droppede Smile Content dog, efter at MidtVest Bredbånd konkursboet i september overførte kunderne som planlagt.

Forsatte sag mod Altibox

Smile Content opretholdte dog en sag ved fogedretten i Horsens rettet imod Altibox. Sagen kører i Horsens, da Altibox har adresse i Skanderborg, som hører under retskredsen i Horsens. Men den sag er altså nu afgjort til Altibox' fordel.

"Vi har fået en afgørelse, hvor fogedretten har nægtet sagen fremmet, og det betyder, at retten ikke finder det sandsynliggjort, at Smile har den påståede ret. Det vil sige, at jeg som sådan står som vinder af den sag - dog med den usikkerhed, der er for, at de kan kære den til Landsretten eller andet," siger Lars Peter Christiansen fra Altibox.

Umiddelbart finder han det ikke sandsynligt, at sagen ender ved en anden instans.

"Når det ikke kan sandsynliggøres, så kan det vel næppe bevisføres," siger han.

Sager i Holstebro kører videre

Smile Content har stadig to sager kørende ved retsinstanser i Holstebro, hvor indholdsleverandøren kræver op mod 41 millioner kroner i erstatning for de tabte kunder.

Kurator i konkursboet efter MidtVest Bredbånd, advokat Bo Holse, har tidligere over for Computerworld afvist, at Smile Content har haft krav på kundeforholdene i MidtVest Bredbånds forsyningsråde.

"Vi har en aftale om, at Smile Content kan levere til de kunder, når vi beder om det," fortalte advokaten fra Gorrissen Federspil til Computerworld i december.

Computerworld forsøgte her til formiddag uden held at få en kommentar fra Smile Content til afgørelsen ved fogedretten i Horsens. Smile Content er i øvrigt en del af den fiberalliance, som 15 elselskaber har etableret i fællesskab.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere


Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere