Artikel top billede

Google vil tilbyde superbredbånd på én gbps

Google springer ud som bredbåndsudbyder med planerne om at bygge et super-netværk, der kan yde 1 Gbps.

Google har besluttet at bygge det, som selskabet kalder 'ultra højhastigheds' bredbånds-netværk.

Der vil blive tale om et fiber-netværk, der kan levere hastigheder på helt op til en 1 Gbps til priser, som ifølge selskabet vil blive 'konkurrence-dygtige'.

1 Gbps er omkring 100 gange hurtigere end den hastighed, som de fleste amerikanere i dag kan komme i nærheden af.

I første omgang bliver det dog alene visse områder i USA, der får glæde af fremstødet fra Google. I alt vil super-bredbåndet blive rullet ud til mellem 50.000 og 500.000 mennesker, lyder det fra Google.

Klar til at modtage ansøgninger

Selskabet har endnu ikke besluttet, hvor eksperimental-nettet skal rulles ud. Amerikanske byer kan søge om at komme i betragtning til slutningen af marts, hvorefter Google vil beslutte sig.

Google har i dag ikke meget erfaring som ISP. Faktisk begrænser selskabets erfaringer sig til en lille og gratis tjeneste i hjembyen Mountain View i Californien.

Google kalder da også planerne for et 'eksperiment', som skal give erfaringer og en idé om, hvordan man får skruet lynhurtigt bredbånd sammen.

"Vores mål er at eksperimentere med nye måder, som man kan anvende til at gøre internettet hurtigere og bedre for alle," lyder det fra Google i en blogpost.

Erfaringer om blandt andet udrulningsteknikker vil Google 'dele med verden', skriver selskabet, der har som mål at 'teste nye måder at bygge fibernetværk på'.

Google mener, at det er på høje tid, at arbejdet med at udvikle ultra-hurtige bredbåndsforbindelser kommer i gang.

De vil nemlig blive nødvendige for de næste generationer af internet-tjenester og applikationer og dermed afgørende for Googles forretninger.

Selv nævner Google områder som uddannelse, sundhed og underholdning som de store bredbånds-krævende søjler, der vil drive udviklingen fremad.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere