Artikel top billede

Multimedieskat: 40 procent vælger Apple-løsning

Nye skatteregler giver medarbejdere mulighed for at købe forbruger-it over bruttolønnen. Det er tilsyneladende godt nyt for Apple.

Sammen med skattereformen er ny type skat blevet indført. Multimedieskatten. Den nye skat betyder, at medarbejdere, der får telefon eller pc stillet til rådighed af arbejdsgiveren, bliver beskattet af 3.000 kroner årligt.

Multimedieskatten har fået mange hug med på vejen. Ikke mindst på Computerworld.dk, hvor vi har beskrevet problematikken.

Men det er ikke alle, der er kede af det.

Med den nye skat er der nemlig blevet åbnet for, at medarbejdere kan købe it-udstyr af arbejdsgiveren, der så til gengæld trækker medarbejderen i bruttolønnen.

Det har blandt andre it-leverandøren Atea udnyttet til at lancere et forretningskoncept, hvor Atea hjælper virksomheder med at administrere salg og support af medarbejder-it.

Særlige indkøbsvaner

For at få så meget ud af multimedieskatten som muligt er der mange medarbejdere, der er glade for at købe ekstra it-udstyr.

Og der er noget, der tyder på, at de medarbejdere, der køber it over bruttolønnen, har helt særlige indkøbsvaner.

"40 procent af de maskiner vi sender ud til medarbejdere, de er fra Apple," siger Peter Trans, der er administrerende direktør i Atea.

Peter Trans fortæller, at alene i december sendte Atea 4.000 Apple-computere af sted til medarbejdere.

Firmaet Belle Balance, sælger ligeledes hjemme-pc pakker og andre frynsegoder til danske medarbejdere. Også her er erfaringen, at elektronik med æble-logoet er et populært valg.

"I vores ordning, udgør salget af Apple-computere mellem 30 og 40 procent," siger Peter Dagø, der er udviklingsdirektør i Belle Balance.

Påvirker markedsandel

Det høje bruttolønssalg kan aflæses i Apples markedsandel.

Således udgjorde Apple-computere syv procent af det samlede danske pc-salg i fjerede kvartal af 2009 mod en samlet andel på fem procent hen over hele året. Det fortæller Anders Elbak, der er chefanalytiker hos analysefirmaet IDC.

"Sidst på året har Apple haft succes med hjemme-pc ordninger. Succesen skyldes blandt andet, at det bedre kan betale sig at købe de lidt dyrere maskiner over bruttolønnen, samtidig med at Apple efterhånden har et meget stærkt brand," siger Anders Elbak.

En anden forklaring på, hvorfor det lige er, at Apple-computere er så populære i bruttolønsordningerne, kan ifølge Anders Elbak være, at det typisk er pc nummer to eller tre, man køber igennem den type ordninger.

"Folk har deres Apple som en ekstra maskine, og så har de en Windows-maskine ved siden af," siger Anders Elbak.

I 2009 blev der i alt solgt 80.400 Apple-computere, hvoraf cirka 75 procent var bærbare og 25 procent var stationære.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere