Artikel top billede

Tegning: Lene Sekjær.

Nu kommer køreplanen for danske åbne standarder

Ekspertudvalget skal nu komme med en videre køreplan for arbejdet med åbne standarder.

I fredags blev oppositionen og regeringen enige om et konklusionspapir blot fem minutter inden en forespørgselsdebat i Folketinget.

Men køreplanen ligger fortsat ikke helt klar, for den skal Ekspertudvalget nu udarbejde, oplyser it-ordfører Michael Aastrup-Jensen fra Venstre.

"Mit håb er, at nu tager embedsmændene sig af implementeringen af konklusionspapiret, så vi it-ordførere kan koncentrere os om it-politik," siger han.

Han forklarer, at køreplanen, for hvornår eksempelvis OMMXL skal vurderes, vil være op til udvalget.

På samme vis skal embedsmændene nu kommunikere ud, hvad aftalen indeholder, til de mange myndigheder.

Ekspertudvalget har fem medlemmer og blev nedsat efteråret 2008.

Vigtigt ekspertudvalg

Michael Aastrup-Jensen forklarer, at han ikke endeligt har taget stilling til, hvordan han vil forholde sig, hvis OIO-komiteen og Ekspertudvalget kommer frem til forskellige anbefalinger.

"Det må vi tage til den tid. For lige nu har jeg en måske naiv drøm, at de vil nå frem til det samme," siger han.

Han oplyser endvidere, at it-ordførerne løbende vil bibeholde en dialog om emnet, herunder afholde konferencer og møder.

Hos oppositionen vil SF's it-ordfører, Hanne Agersnap, nøje følge udviklingen.

"Vi vil holde sammen i det flertal, der har presset valget af standard igennem. Vi vil holde øje med, at aftalen bliver implementeret i sin rette ånd, så vi får konkurrence på kontorsoftware og flere, bedre og billigere produkter," siger hun.

Hun peger på et konkret punkt i aftalen:

"I aftalens sidste punkt er der blandt andet henvist til bundling, som vi vil have gjort noget ved," siger hun.




IT-JOB

Netcompany A/S

Software Developer

Capgemini Danmark A/S

Project Manager

Sammenslutningen Taxa 4x35

Er du TAXA 4x35’s nye Product Owner?
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere