Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Artikel top billede

Novell giver .Net-udviklere adgang til iPad

Novell positionerer sit softwareudviklings-værktøj MonoTouch som en metode til at bygge Microsoft .Net-baserede applikationer til Apples ny tablet-pc.

Computerworld News Service: MonoTouch fjerner forhindringerne for .Net-udvikling til iPad, siger Novell om sit softwareudviklings-værktøj. Uden MonoTouch vil det være svært for udviklere, der bruger .Net, at bygge applikationer til iPad, fordi udvikler- og licensreglerne begrænser de programmeringssprog, som applikationsudviklerne har lov at bruge, til mindre almindelige og komplekse sprog som Objective-C og C, siger talsmænd fra Novell.

"Men her træder MonoTouch ind," skriver Charlotte Betterley, der er talsmand fra Novell, i et blogindlæg.

"MonoTouch er et software development kit, der vil gøre det muligt for udviklere til iPad at benytte kode og biblioteker, der er skrevet til .Net-udviklingsramme-værktøjet og lettere programmeringssprog såsom C#. Microsoft .Net-udviklere vil kunne bruge MonoTouch, mens de fuldt ud vil overholde Apples licenseringskrav."

MonoTouch 1.9, som er en alfa-version med iPad-funktionalitet, blev tilgængelig denne weekend. Den kan downloades fra Monotouchs website.

"Man kan oprette et nyt iPad-projekt og så teste og køre det i iPad-simulatoren," oplyser Joseph Hill, der er program manager for Mono hos Novell. Udviklerne får adgang til iPad-funktioner såsom kontrol over layoutet.

"Der er stadig en hær af .Net-udviklere, der allerede er komfortable med C#, og vi har stadig nogle .Net-funktioner, der ikke er tilgængelige for Objective-C-udviklere på iPhone, såsom garbage collection, til administration af hukommelsen," fortæller Joseph Hill.

Det opdaterede værktøj til iPad, som formentligt får navnet MonoTouch 2.0, udkommer efter planen i den færdige version om 60 dage.

Som udvikler skal man bruge version 3.2 af Apple iPhone SDK samt MonoDevelop IDE. Applikationerne vil benytte Mono runtime, hvilket gør det muligt at få .Net til at køre på andre platforme end Windows.

MonoTouch blev lanceret i september 2009.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere