Artikel top billede

Derfor skifter Maersk Line fra IBM til HP

Interview: Maersk Lines SAP-system skal fremover hostes af HP, mens IBM ryger ud. Selskabets it-direktør, Adam Gade, fortæller her om årsagen til system-skiftet, hvor open source spiller en stor rolle.

HP har vundet en outsourcing-aftale om at drifte Maersk Lines SAP-system FACT (Finance and Accounting for the Container Trade) de næste fem år.

Computerworld har talt med Adam Gade, vice President og CIO i Maersk Line om baggrunden for valget af HP som leverandør af SAP-driften.

Open source hjalp HP

"Det var egentlig en meget simpel proces. Vi har allerede driftsaftaler med HP Enterprise Services, ligesom vi har en masse aktiviteter med IBM. Vi er glade for begge leverandører. De leverer begge to den kvalitet, vi gerne vil have," siger Adam Gade.

Begge leverandører blev derfor indbudt til at give et forslag til en billigere drift af Maersk Lines globale SAP-løsning.

"HP fremlagde et forslag baseret på HP's hardware og open source software, og dén kombination medfører en meget væsentlig omkostningsreduktion i vores it-drift uden på nogen måde at reducere driftskvaliteten," lyder det fra Adam Gade, der betegner løsningen som HP præsenterede som en god og solid løsning.

Adam Gade kan ikke kommentere på, hvilken open source-software, som indgik i HP's løsningsforslag, men lægger ikke skjul på, at Maersk Line ser open source som en naturlig del af markedsmulighederne.

"Open source er udtryk for en innovation, som vi gerne vil have som brugere, da det nedbringer vores omkostninger.
Når hele industrien tilbyder løsninger som er innovative og omkostningsreducerende, så vil vi selvfølgelig også være med på den bølge," siger Adam Gade, der samtidig fremhæver, at omkostningreduktionen ikke sker på bekostning af kvaliteten.

"Vi har et stærkt omkostningsfokus uden at det går udover kvaliteten," siger Adam Gade.

Fravalg af IBM?

Valget af HP kan også tolkes som et fravalg af IBM, som hidtil har stået for driften af Maersk Lines SAP-løsning.

Det afviser Adam Gade og understreger, at valget ikke er påvirket af de nedbrud, som har ramt IBM's driftscentre de seneste år.

"Der er ikke nogen emotions indblandet. Vi har jo lige i december forlænget vores aftale med IBM. Vi er faktisk meget glade for IBM, de leverer god service.
De nedbrud, der har været på det seneste, har ikke ramt os," siger Adam Gade og fortsætter:

"Hvis jeg skal sætte en kommentar på IBM i forhold til os, så vil jeg sige, at selskabet har forbedret sin service over for os det sidste år til halvandet."

Strategi om to leverandører

HP og IBM er led i Mærsks strategi om at have to leverandører indenfor et givent område.

"Vi kører en dual-vendor-strategi, som blandt andet var et resultat af salget af Mærsk Data (til IBM, red.).
Vi vil have to leverandører, så der konstant vedligeholdes en konkurrence om de ting vi udbyder. På basis af de oplevelser vi har, så er det en succes," siger Adam Gade.

Hvis to leverandører giver god konkurrence, kan man måske forledes til at tro, at endnu flere leverandører vil skærpe konkurrencen yderligere. Det mener Adam Gade, at man skal passe lidt på med.

"For nuværende er det HP og IBM. Det er ikke intererssant at tage for mange leverandører ind. Vi skal passe på ikke at sprede os for meget. Der er også nogle omkostninger og en indsats der skal ydes per leverandør," påpeger Adam Gade.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Fremtidens digitale kraftværk: Tag styringen med dit ERP-system

I dag ligger moderne ERP-platforme i skyen og opdateres adskillige gange årligt. Samtidig får man nærmest pr. automatik adgang til en omfattende portefølje af integrationer, add-ons, 3. partsmoduler, BI og avancerede funktioner til AI/ML-understøttelse af forretningsprocesser. På denne dag går vi derfor i dybden med, hvad det betyder for din virksomhed. Uanset om I har migreret til en cloudbaseret platform eller planlægger at gøre det indenfor en overskuelig fremtid.

21. november 2024 | Læs mere


Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere