Artikel top billede

Dit gamle elektronik-skrot er penge værd

Det globale marked for elektronik-skrot vokser eksplosivt.

Computerworld News Service: Det globale marked for genbrug af elektronikskrot vil vokse fra 30,5 milliarder kroner i 2009 til næsten 78,7 milliarder sidst i 2014, hvilket svarer til en årlig vækst på 20,8 procent i løbet af prognosens periode.

Dette beløb repræsenterer penge, der omsættes i forbindelse med genindvinding af værdifulde materialer fra elektronikskrot.

Tallene er fra den ny markedsundersøgelse "e-Waste Recovery and Recycling" fra ABI Research.

De juridiske rammer for genbrug af elektronikskrot er stadig stærkest i Europa under EU's strenge WEEE-direktiv, men non-profitorganisationer såsom Basel Action Network (BAN) og e-Stewards Initiative arbejder på at forbedre forholdene også i andre dele af verden, særligt i USA.

En virksomhed som Apple promoverer nu stærkt sin grønne profil og viser sine kunder, hvordan Apples produkter kan genbruges.

Apples topchef, Steve Jobs, gjorde noget ekstra ud af at tale om genbrug ved [url=https://www.computerworld.dk/art/54791]lanceringen af Apple iPad[/url.]

Kan blive til stort miljøproblem

Alt afhængig af, hvordan det håndteres, kan kasseret elektronik udgøre et stort miljøproblem eller et massivt potentiale for uventet økonomisk gevinst.

Med den rette håndtering kan meget elektronikskrot genindvindes og genbruges og således blive til en væsentlig ny indtægtskilde.

Men den forkerte håndtering udgør derimod en massiv trussel mod verdens økosystemer og kan resultere i forurening af jorden, luften og vandet samt udsætte arbejdere, beboere og dyreliv for en lang række sundhedsrisici.

Væksten kommer fra blandt andet indsamling og øget genbrug af elektronikskrot, i stigende grad mere tilgængelige innovative og prisbillige genbrugsteknologier, en mere robust genbrugsmæssig infrastruktur og juridisk ramme på verdensplan, de globale elektronikmarkeder og deres betydelige vækst i de udviklende økonomier samt integrationen af formelle og uformelle genbrugsmarkeder i vigtige områder i Asien-Stillehavsregionen.

Practice director hos ABI Research, Larry Fisher, siger:

"Finanskrisen rystede den globale affaldshåndterings-branche i sin grundvold. De faldende priser på varer fik efterspørgslen på genbrugsmaterialer til at tørre ind og ændrede genbrug fra et ærværdigt og profitabelt foretagende til et dilemma, der var sprunget økonomisk læk."

Han mener dog, at "den samlede konsekvens af den igangværende økonomiske bedring og den stærkere globale genbrugslovgivning vil i de næste fem år føre til bedre og bedre genbrug og genindvinding."

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere