Hvad har Isak Dinesen, Paul French og Richard Bachman at gøre med hinanden?
Svaret er, at de alle er pseudonymer, som forfattere har brugt. For der kan være mange gode grunde til, at en person ikke vil bruge sit rigtige navn og i stedet bruger et pseudonym.
For eksempel kan der være tidspunkter, hvor folk gerne vil ytre sig frit uden, at de automatisk skal associeres med deres rigtige navn. Det kan være, at der er folk, som på grund af arbejdsmæssige hensyn ikke kan agere med rigtigt navn i den offentlige debat.
Og i dag kan det netop på grund af de kontrolmekanismer, der er på nettet, være svært at deltage i en demokratisk debat, hvis man ikke vil opgive sit rigtige navn. Flere og flere mediesider kræver efterhånden, at debattører opgiver et rigtigt navn. Og det er i dag næsten umuligt at købe varer på nettet anonymt.
"Vi anbefaler folk at bruge forskellige pseudonymer på nettet. Der kan være gode årsager til, at man ikke vil bruge sit rigtige navn på nettet," fortæller Sarah Kirkeby, konstitueret souschef med ansvar for privacy-området i IT- og Telestyrelsen.
Marketing-risiko
Der, hvor risikoen blandt andet ligger, er, at der i fremtiden kan være såkaldte data-mining programmer, der kan opsnappe information på nettet og meget hurtigt analysere det.
For eksempel kan sådanne programmer scanne internettet for alle referencer til Robert B. Genlen.
Det kan være, at Robert B. Genlen har udtalt sig til referat i en badmintonklub, og det kan være, at Robert B. Genlen er med i skolebestyrelsen på sine børns skole.
Umiddelbart er det ikke oplysninger, der rummer stor værdi enkeltvis, men koblet sammen kan de tegne et meget præcist billede af, hvad personen foretager sig. For disse informationer kan et marketingbureau let koble ind i deres Business Intelligence-program og efterhånden oparbejde en god profil af manden.
Noget af den profilering kan vi allerede se hos blandt andet Amazon og Google, når firmaerne bruger vores data som kunder til at udarbejde en brugerprofil, som de så bruger til at markedsføre enten bøger eller søgeresultater til os baseret på vores tidligere transaktioner med de firmaer.
Og det kan have stor værdi for marketingbureauer, mener Sarah Kirkeby fra IT- og Telestyrelsen.
"Det kan være, at der er nogle virksomheder, der efterhånden får så meget kendskab til dig, og hvad du foretager dig, at du efterhånden oplever en stærkere og stærkere målrettet personlig marketing," fortæller Sarah Kirkeby.
Dette kan blandt andet føre til, at du bliver sat i bås af marketingfirmaer, og det kan have konsekvenser for dig, som måske ikke er lige lette at komme uden om. Du kan blandt andet få tilbud på baggrund af de oplysninger om dig, som et marketingsfirma har fundet på nettet.
Et digitalt borgerkort?
I bogen De overvågede sætter en række forfattere fingeren på de specifikke udfordringer, digitaliseringen medfører, for den enkelte borgers demokratiske ret til anonymisering.
Det er især den måde, som teknologien i dag er designet på, der bekymrer privacy-ekspert og en af medskribenterne på De overvågede, Stephan Engberg.
"Den måde, vi designer teknologi på, sætter rammerne for, hvordan borgerne kan identificeres. Og i øjeblikket er rammerne ikke særlig gode, da muligheden for at kunne sammenkoble personidentificerbar data er alt for let," mener Stephan Engberg.
Stephan Engberg foreslår, at beslutningstagerne i stedet vil se på, hvordan teknologien kan opgraderes til en digital tidsalder. Det kan blandt andet ske igennem et borgerkort, mener Stephan Engberg.
"Et digitalt borgerkort kan forhåbentlig gøre det nemt for borgeren selv at bestemme over, hvornår vedkommende ønsker at videregive personlige oplysninger," siger Stephan Engberg.
Flere lag sikkerhed
Borgerkortet skal være delt op i tre forskellige lag: Ansvarlighedslaget, virtualiseringslaget og profillaget.
Ansvarlighedslaget er det lag, som er den eneste kobling til den fysiske person. Det er det lag, som minder mest om det nuværende CPR-system. Det vil sige, at det er de nøgler, der sikrer, at borgeren kan kontrollere hans digitale nøgler uden, at det bliver anarki. Det kan blandt andet indebære, at borgeren biometrisk "logger ind" på borgerkortet for at kunne bruge andre nøgler, der ikke identificerer borgeren.
I virtualiseringslaget skaber Borgerkortet digitale pseudonymer, som giver borgeren mulighed for at agere digitalt uden at blive identificeret. Det vil sige, at dette lag automatisk sørger for at danne en e-post adresse eller et telefonnummer til to forskellige pseudonymer.
Det sidste lag er profillaget, hvor borgeren selv kan styre og aflevere de pseudonyme data, der passer til den konkrete kontekst.
Det betyder for eksempel, at Skat over for arbejdsløshedsunderstøttelsen kan validere, at en person er arbejdsløs, uden de to offentlige institutioner kan blande informationer sammen. Eller at borgeren kan deponere et krypteret bevis i en politiundersøgelse, som kun en dommer kan åbne, således at borgeren ikke mister kontrollen over data, så længe han ikke overtræder en lov.
Få en ny identitet
Stephan Engberg mener, at pseudonymer er selve forudsætningen for, at demokrati og fri markedsdannelse kan opretholdes i en digital verden. Både med hensyn til ytringsfrihed, handelsfrihed og privatlivet over for offentlige myndigheder.
"Enten lægger vi magten hos borgeren, eller også vil den koncentreres i stadigt færre og stadigt stærkere strukturer, som underminerer demokratiet. Pointen er, at det forudsætter, at staten arbejder for demokratiet i stedet for at arbejde for at styre og kontrollere borgerne," siger Stephan Engberg.
Og noget kunne tyde på, at Stephan Engberg har ret, når han peger på, at anonymiseringen er en del af et demokratisk samfund. I dag er en af de vigtigste akter i demokratiet, Folketingsvalget, anonymiseret.
Men selv om det digitale borgerkort ikke lige er på trapperne, er der nogle mere simple løsninger til personen, der vil have en vis anonymitet på nettet. Hvis du ikke lige kan finde på et pseudonym, som du kan bruge på nettet, kan du altid på ind på diverse navnegeneratorer på nettet. Nogle af dem giver dig endog en adresse.
Dermed er det lettere for private mennesker at skabe sig en fuldstændig ny identitet på nettet, end det er for dem at optræde anonymt i den virkelige verden.
Jurist Anette Høyrup fra Forbrugerrådet fastlår, at det er en ret for alle mennesker at bruge et pseudonym, men anerkender, at der i dag er visse udfordringer på området.
"Sådan som vores samfund er skruet sammen i dag, er det bare svært for privatpersoner at forblive anonyme, selv hvis de skulle ønske sig det. Hvis du ønsker at købe noget på nettet, skal du jo opgive privatadresse," siger Anette Høyrup.
I dag er det også svært at være med i det sociale netværk Facebook, hvis man ikke vil opgive rigtigt navn. Facebook forlanger nemlig brugernes rigtige navn, og det sociale netværk kan til enhver tid lukke ned for dets tjeneste til en bruger, som firmaet mistænker for at bruge et pseudonym.
Steder du skal undgå at bruge
Det kan være svært at slippe uden om profileringshistorik, hvis du i dag er på nettet. En ting. du kan gøre, er at bruge forskellige brugernavne på en online butik som Amazon.
Ellers er det især de sociale tjenester, du skal undgå, hvis du vil værne om dit privatliv på nettet. Hvis du ikke kan holde dig fra at bruge dem, er det som sagt bedst, hvis de forskellige tjenester, du bruger, ikke direkte henviser til hinanden.
Hvis du for eksempel linker din Facebook-konto med en applikation, som et firma eller mediehus tilbyder dig, kan du ikke være sikker på, hvor meget data den applikation trækker ned fra din Facebook-konto. Under alle omstændigheder har du ret til at vide lige præcis, hvilke data de forskellige applikationer du finder til Facebook trækker fra din konto.
Men der er intet problem, hvis du ikke har data på din Facebook-konto, som du ikke har problemer med at dele med andre. Derfor er det vigtigt at understrege, at det som folk kan finde om dig på nettet, i sidste ende afhænger af, hvor meget du selv vælger at fortælle om.
Du skal bare være opmærksom på, at det er meget lettere ved hjælp af blandt andet text mining-programmer at koble informationer om en bestemt person til hinanden. Det kan være dedikerede personsøgningstjenester som pipl.com, 123people.com, rapleaf.com, webmii og svenske eniro.se.
Hold styr med brugernavne på nettet
Noget, du også skal være bevidst om, er, at et anonymt brugernavn på nettet ikke nødvendigvis betyder, at det er anonymt. Hvis du bruger det samme brugernavn forskellige steder kan text mining-programmer let linke dem sammen på nettet.
Nogle af de tjenester du kan bruge for at se, hvilke brugernavne der bliver brugt på forskellige internettjenester er usernamez.com, knowem.com og myuserna.me.
Når du kender disse sider, kan du nemlig let holde styr på, hvor du i givet fald skal fjerne noget information om dig selv. For selv om det er let at lægge ting på nettet, er det tilsvarende også let at fjerne det, hvis du ved, hvor det er.
Ofte kræver det ikke mere end et par få klik at fjerne ens private ting på nettet, og hvis dine personlige informationer ligger på en privat hjemmeside, kræver det ofte ikke mere end en pæn e-post til ejeren af hjemmesiden for at få fjernet informationen.
I øvrigt var de tre pseudonymer, der blev henvist til i starten af artiklen, forfatterpseudonymer brugt af henholdsvis Karen Blixen, Isaac Asimov og Stephen King.