Grøn og billig energi, god køling og uafhængighed.
Det er byggeklodserne i et projekt, som skal gøre Island til et offshore center for publikation af lækkede dokumenter fra whistleblower-sitet Wikileaks.
Datacentre med strøm fra vedvarende energikilder skal gøre landet til det modsatte af et skattely, når det handler om informationsfrihed.
Befolkningens vilje
En vigtig motor i denne proces er den islandske befolknings håb om at gøre op med fortiden og ændre samfundet til noget bedre midt i begyndelsen af en transformationsproces.
"Nationen har bedt om ærlighed og gennemsigtigthed. Vi føler, at det er vigtigt at have en vision for fremtiden," siger Birgitta Jonsdottir, der som kunstner, internetpioner og aktivist er stemt ind i parlamentet, nærmest som et symbol på den politiske omstilling.
"Jeg ville med min relativt radikale aktivist-baggrund næppe have prøvet eller haft chance for at komme ind i parlamentet før kollapset. Så folk vil have parlamentarikerne til at repræsentere noget andet end tidligere," siger
Tiden efter nedsmeltningen har fostret en oprørsk folkestemning i landet, hvor demonstrationer i gaderne og et forsøg på opgør med udpræget nepotisme og korruption, har ført til den første venstrefløjs-regering i landets historie.
"Vi har ikke blot oplevet en komplet økonomisk nedsmeltning. Vi har måttet evaluere vores moralske kodeks," siger Birgitta Jonsdottir.
Et omvendt skattely
"Islændinge føler sig efter kollapset skamfulde over at tilhøre det samfund de lever i. Ofte vil de ikke engang fortælle, at de kommer fra Island når de besøger udlandet, fordi der er malet et billede, af, at alle islændige kører i Land Rovers med store plasmaskærme," siger Birgitta Jonsdottir.
På dette grundlag af behov for transformation af samfundet opstod ideen om at skabe en lovgivning, som giver Island den bedste sikring af information- og ytringsfrihed i verden.
Det er en ide, som den internationale organisation Wikileaks sammen med en række organisationer, parlamentarikere og jurister arbejder på, og som skal fremlægges for parlamentet, Altinget, allerede i denne uge.
"Ytrings- og informationsfrihed bliver smidt ud over hele verden. Og meget ofte er folk ikke engang klar over det. Derfor er det meget vigtigt, at i det mindste nogle lande kan tjene os som beskyttere af verdens frie information," siger Birgitta Jonsdottir.
Håbet er, med lovgivningen som et juridisk helle, at kunne beskytte folk, så de kan offentliggøre information, uden at blive jagtet af advokater og domstole, samtidig med at informationen og kilderne er sikrede, forklarer hun.
"Man kan se det som et modsatte af et skattely. Skattely adopterer regler fra andre lande, som beskytter hemmeligholdelse. Vi vil adoptere regler fra lande, som beskytter gennemsigtighed," siger Birgitta Jonsdottir.
Birgitta Jonsdottir mener ikke, at det bliver et problem at overbevise landets konservative kræfter om at gå med i lovforslaget, som er tænkt som et fælles forslag fra parlamentet til regeringen.
Skrøbelig politisk situation
Hun forklarer, at tidspunktet er ideelt, fordi den politiske situation er meget skrøbelig, og alle er i en proces af genovervejelse. Derfor mener hun, at selv konservative islændinge er nødt til at gå med, for at overleve parlamentarisk.
"Jeg aner ikke, om der bliver valg om en måned eller ej. På sådan et tidspunkt er det langt nemmere at gennemføre en helt ny ideologi om, hvor vi vil hen, end når alt kører som smurt," siger Birgitta Jonsdottir.
Samtidig er lovforslaget som taget ud af regeringen egen agenda, der derfor muligvis vil have modet til at gennemføre lovændringen, fortæller Birgitta Jonsdottir.
"Vi er et lille samfund, som kan rykke hurtigt. Hvis vi kan gøre noget, som kan hjælp hele verden, så vil jeg meget hellere have, at dette bliver Islands arv end mindet om en nation der faldt i søvn," siger Birgitta Jonsdotti.
En lov med fordele for fri presse
Hos Wikileaks siger Daniel Schmitt i en offentliggjort video om arbejdet, at "man aldrig skal lade en krise gå til spilde.
"Derfor er Wikileaks gået ind i det tidspressede arbejde med at få et lovforslag på plads allerede i denne uge," fortæller han til Computerworld.
Han forklarer, at Wikileaks deltager som en del af en gruppe rådgivere, på grund af organisationens erfaringer med at offentliggøre sensitiv information og fra kampe, hvor pressen censureres.
Wikileaks offentliggjorde kreditbog
Blandt andet var det Wikileaks som offentliggjorde kreditbogen for den krakkede islandske bank Kaupthing, så islændingene kunne få indblik i bankens dispositioner op til kollapset.
Kaupthing gav det islandske fjernsyn RUV juridisk mundkurv på, så RUV ikke kunne fortælle om den lækkede lånebog.
I stedet for viste RUV blot websiteaddressen til det lækkede dokument på Wikileaks, så islændingene på den måde kunne få fat på de hemmeligholdte oplysninger.
Det fik Kaupthing til at true Wikileaks med fængsel
"Vi har en vis erfaring med de problemer, som pressefriheden står overfor i verden. Vi er en gruppe rådgivere, som fortæller hvilke hensyn der bør overvejes i forhold til sådan en lovgivning," siger Daniel Schmitt om deltagelsen i arbejdet.
Selvom en mulig lovændring kan gøre Island til et af de bedste steder i verden at offentliggøre kontroversiel information, betyder det ikke at organisationen flytter hele butikken til lavaøen i Nordatlanten.
"Vi er en international organisation, som er struktureret på flere juridiske områder over hele verden. Den opbygning vil vi aldrig ændre, fordi det ikke vil være fail-safe," siger Daniel Schmitt.
Han forklarer, at det simpelthen vil være for usikkert at benytte en enkelt lovgivning som beskyttelse. Det er ikke sådan Wikileaks arbejder.
"Det vil blot være endnu en nation, som Sverige, Belgien eller USA, der vil give fordele i forhold til det som vi beskæftiger os med," siger han.
Daniel Schmitt understreger, at formålet med lovudkastet ikke er en skræddersyet løsning til Wikileaks, men skal være til gavn for al pressevirksomhed. Men hvis loven går igennem i parlamentet, vil Wikileaks bestemt kigge på mulighederne for hosting på Island.
Han fortæller, at organisationen i deres arbejde oplever, at udviklingen i verden ikke på nogen måde er fordelagtig for pressefriheden.
Udvikler sig usundt
"Vi ser flere og flere lande med stadigt skrappere love, som udvikler sig usundt for pressen. Et voksende antal udgivelser benytter vores service, fordi de skrappe regler tvinger dem til det, fordi journalister og kilder ikke længere kan føle sig sikre," Daniel Schmitt.
Han forklarer, at denne udvikling, sammenholdt med det øgede antal restriktioner og den øgede censur af nettet, gør det nødvendigt at nogen flytter udviklingen af informationssamfundet i en bedre retning.
"Vi kan se, at der her er et potentiale for at skabe en rollemodel, der kan virke som et modeksempel. Det er en enorm chance, og derfor bruger vi energi på det," slutter Daniel Schmitt.
