Artikel top billede

Call to action giver kæmpe mersalg i din netshop

Klumme: Mange e-købmænd er alt for flinke. Det koster salg. Se her, hvordan du med 'call for action' kan få mere skub i dit salg.

Når kunden kommer ind i en butik, så er det ikke for sjov.

Så har hun i de fleste tilfælde allerede besluttet sig for at købe noget, og så er det bare om at slå til og nappe pengene.

Call to action er for mig evnen til at gøre det klart for kunden, hvad jeg som e-købmand forventer af hende, og så få hende til at gøre det.

Hvis hun er kommet til butikken ved et tilfælde, så skal vi som minimum have hende til at abonnere på vores nyhedsbrev, så vi på sigt kan overbevise hende om, at hun skal købe noget hos os en anden dag.

Hvis vi sælger software, skal vi have hende til at downloade vores program og senere have hende til at betale.

Sådan finder du varen - og sådan betaler du

Sælger vi hoppebolde, så skal vi gøre hende det klart hvilken vej, hun skal gå gennem butikken for at få en hoppebold, og hvordan hun giver sine penge til os.

Lad være med at være bange for at bede kunden om ordren. De er jo ikke gået ind i vores e-butik for sjov, så nu skal vi, på det niveau de er, have mest muligt ud af dem og allerhelst deres penge.

Når kunderne først har fundet den vare, de gerne vil have, så læg pres på, at de skal købe den nu!

Du kan eventuelt give dem et tilbud, som udløber om x timer eller dage. Mange kunder skal lige have det sidste skub, før de køber.

Du ser det i for eksempel TV-Shop hvor der altid er noget ekstra, hvis du bestiller inden for eksempelvis 10 minutter. De gør det, fordi det virker, og det gør det også på nettet.

Jeg gør det selv i de mails, jeg sender ud til dem, der henter min E-pusher Light.

Det løftede salget med godt 50 procent, da jeg begyndte at sende mails ud med en slutdato og et godt tilbud. Måske var du selv en af dem, der bed på?

Call to action er også noget, du kan have på dine billeder.

Hvor mange gange har du ikke været inde på et website og set et billede af et produkt og klikket på billedet for at finde ud af, at du kunne se det endnu større?

Det er en super funktion, som rigtig mange folk bruger.

Men en ting, næsten alle glemmer, er, at på det billede skal der også være en knap, hvor man kan købe produktet.

Folk kigger på billedet, og nu er de villige til at købe produktet. Så lad dem for djævlen da få lov til at købe det.

Sørg for, at der call to action alle de steder, der skal være. Hellere en gang for meget end en gang for lidt.

Folk er på dit website for at købe varer.

Det er der ikke noget odiøst i. Så lav købsknapper forskellige steder for at sikre, at der ikke er noget som helst sted, hvor der er varer uden mulighed for at trykke på en købsknap her og nu.

Martin Thorborg er medstifter af Spamfighter, administrerende direktør og stifter af Amino.dk samt forfatter til bogen E-pusher.

Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere