Artikel top billede

Båndbredde i svensk LTE-netværk er virkelig ringe

Download-hastighed er meget langt fra det niveau, som kunderne bliver stillet i udsigt.

Computerworld News Service: Den download-hastighed, som det svenske teleselskab TeliaSoneras LTE-netværk (long-term evolution) tilbyder, oversteg aldrig 12 megabit per sekund under en test udført af markedsanalyse-firmaet Northstream.

Dette er meget langt fra de "op til 50 mbps," som teleselskabet lover på sit website.

I december blev TeliaSonera verdens første teleoperatør, der tilbød kommercielle LTE-tjenester. Disse tjenester bliver tilbudt i centrale dele af Stockholm og Oslo.

Northstream brugte et modem fra Samsung Electronics og websitet Bredbandskollen i testen til at måle båndbredden.

Selvom Northstream er skuffet over download-hastigheden, så imponerer tjenestens upload-hastighed med fem megabit per sekund, skriver analyse-firmaet i et blogindlæg.

Download på 40 megabit

Under TeliaSoneras lancering blev der opnået download-hastigheder på over 40 megabit per sekund, også målt af Bredbandskollen. Upload-hastighederne var dog her mere på linje med de fem megabit per sekund, som Northstream oplevede.

TeliaSoneras LTE-netværk, der bruger 2,6 gigahertz-frekvensbåndet, er stadig i sin vorden.

Afstanden fra Northstreams kontorer til den nærmeste basestation kan forklare, at download-hastigheden ikke svarede til forventningerne, forklarer Bengt Nordström, der er administrerende direktør for Northstream.

"Det lader til, at kapaciteten falder hurtigt, i takt med at afstanden til en basestation bliver større," siger han.

Nordström fortæller, at TeliaSonera ikke har svaret på spørgsmål om, hvor langt virksomheden ligger fra en basestation.

TeliaSonera ønsker ikke at gå ind i en teknisk diskussion om, hvorfor Northstream ikke opnåede højere hastigheder, siger en talskvinde fra teleselskabet.

Den faktiske båndbredde i enhver form for mobilt netværk vil variere, alt efter hvor man er, antallet af brugere i netværket og hvilken service abonnenten bruger, forklarer hun.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere