Computerworld News Service: Google har taget en mere aggressiv taktik i brug og vil gøre det sværere for de uønskede annoncører at snige sig tilbage ind i AdWords-systemet.
Den nye, mere stringente 'oprydnings'-proces begyndte i oktober, i forbindelse med implementeringen af en ny teknologi, der gør det muligt for Google ikke bare at black-liste de ondsindede annoncørers domæner men også at sørge for, at de for evigt er bandlyste fra at skabe konti ved AdWords.
"Vi vil sikre, at oplevelsen for slutbrugeren er positiv, og at oplevelsen ved at benytte reklamernes informationer desuden er af høj kvalitet, relevant og sikker," skriver Googles talskvinde Deanna Yick i en e-mail.
"Gennem årene har vi brugt en række forskellige metoder til at bekæmpe reklamer, der giver anledning til en dårlig brugeroplevelse eller leder brugerne over på farlige hjemmesider. Vi evaluerer og forbedrer hele tiden vores kvalitetssystemer, og i dag gør vi endda endnu mere for at beskytte brugerne, da vi er blevet mere strikse i vores forhold til de ansvarlige annoncører," tilføjer hun.
Blandt de bandlyste annoncører findes dem, der kræver penge for tilsyneladende gratis software, der tilbyder bliv-rig-i-en-fart svindel eller dem, der lokker private informationer ud af besøgende til gengæld for gratis produkter.
"Vi bruger både algoritmer og manuelle processer til at måle sidekvalitet og identificere svindel, ligesom vi lytter til og reagerer på brugernes klager," siger hun.
Deanna Yick kunne ikke hverken be- eller afkræfte en undersøgelse fra reklame-tjeneste-udbyderen AdGooroo, hvori der står, at Google i starten af december gav 5,3 procent af AdWords-annoncørerne - mere end 30.000 i alt - sparket. Hun sagde i stedet, at 'svigagtige' annoncører udgør en lille minoritet blandt alle AdWords annoncører.
Ifølge AdGooroo faldt antallet af foreslåede reklamer per nøgleord "pludseligt og stejlt" med 10 procent i sidste måned, fra 5,48 reklamer per nøgleord til 4,97.
Oversat af Marie Dyekjær Eriksen