Artikel top billede

Virksomheder holder igen med mobile investeringer

Mange virksomheder vælger at udskyde investeringer i smartphones og bærbare computere på grund af den pressede økonomi. Det udfordrer leverandørerne.

Mobilitet har længe været - og er fortsat - et af de mest populære investerings-områder for it-cheferne.

Men en ny IDC-undersøgelse viser, at efterspørgslen på smartphones og bærbare computere blandt nordiske virksomheder er bremset op som en følge af krisen.

"For det første er det et af de steder, det stadig er nemt at spare, fordi man kan vente lidt længere tid med at opgradere. Samtidig forventer vi også lidt flere arbejdsløse, og de skal jo så ikke mobile-enables," forklarer IDC's teleanalytiker Brian Troelsen.

I IDC's globale forudsigelser for it-udviklingen i 2010 spås netop teleindustrien ellers en vækst på omkring tre procent, blandt andet fordi der er en klar tendens til at anvende den mobile platform som en strategisk platform.

"Men det er på globalt plan, og vi ser i hvert fald, at de europæiske markeder er meget svære. Efterhånden kan mobilerne ikke opveje det fald, der sker på fastnettet," lyder en forklaring på den begrænsede vækst fra Brian Troelsen.

Sådan klarer leverandørerne udfordringen

Ifølge Brian Troelsen er der tale om en midlertidig begrænset efterspørgsel på mobile produkter, men ikke desto mindre er det noget, leverandørerne er nødt til at forholde sig til.

"De skal stadig fortælle om værdien ved at skifte, så det handler om at lave ROI-beregninger, der viser, at det trods omkostninger giver et positivt feedback."

"Rent teknisk kan man lave nogle leasing-arrangementer, så man fjerner den up front-omkostning, som nogle virksomheder fokuserer på."

En interessant betragtning omkring leverandørerne af mobile produkter er, at pc-producenter i de senere år også er begyndt at producere smartphones, og samtidig er flere smartphone-producenter begyndt at producere pc'er eller netbooks.

Ifølge Brian Troelsen er det smartphone-produkterne, der umiddelbart står til den største vækst i den kommende tid.

"Det er smartphones, der driver meget i øjeblikket og holder hånden under væksten i markedet. Det er i det segment, vi ser de positive vækst-udsigter."

Mobilitet er fortsat hot

IDC-analytikeren tilføjer, at leverandørerne af de mobile løsninger ikke behøver at frygte, at efterspørgslen bliver sendt ud i frit fald på længere sigt.

"Mobilitet topper stadig investerings-listen i vores nordiske CIO-survey, så der er stadig stor efterspørgsel efter mobile løsninger sammenlignet med mange andre ting."

Brian Troelsen vurderer, at den begrænsede mobilitets-efterspørgsel formentlig vil være slut i andet halvår i år.

"Det er begrænset, hvor længe man kan holde igen med investeringerne. Der kommer et opsparet behov, man bliver nødt til at adressere på et tidspunkt," siger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere