Artikel top billede

Boksehandskerne er i den grad taget på i det store datacenterslagsmål, der afgør, hvem der leverer fundamentet til cloud computing, mener Per Andersen.

HP-Microsoft-alliance et hårdt slag mod Google

Datacenter-samarbejdet mellem de to gigantfirmaer er først og fremmest et udspil i kampen om, hvem der skal levere komponenterne til clouden, mener chefanalytiker Per Andersen, IDC.

Clouden - eller mere præcist den infrastruktur, der skal drive den - er fremtidens krigsskueplads for de store it-leverandører.

Så meget står klart efter gårsdagens Microsoft-HP-aftale, der skal udmønte sig i tættere integrerede datacenterløsninger fra de to producenter.

Specielt cloud-giganten Google er i sigtekornet for HP og Microsofts nye 1,3 milliard dyre datacenter-investering, mener administrerende direktør Per Andersen fra analysehuset IDC.

"Microsoft er bange for at blive koblet af i kapløbet om, hvem der kommer til at levere de komponenter, der vil udgøre skyen. Specielt er de bange for Google," siger han.

Jagten på mega-datacentret

Per Andersen forklarer, at der ikke er noget nyt i et tæt forhold mellem Microsoft og HP, men at det nye består i et trusselsbillede, der har skiftet markant karakter over de sidste par år.

"Konkurrenceområdet flytter sig i de her år med fremkomsten af cloud og it-on-demand. Hvor det tidligere var kunderne, der købte hardware og først senere software, så vil de fremover bare købe en service, som vil blive leveret af de her mega-datacentre, siger han og slår fast:

"Derfor er det vigtigt for software-leverandørerne at sikre sig et fodaftryk dér, så de ikke blive hægtet af vognen," siger Per Andersen.

"Microsoft vil sikre sig, at fremtidens datacenter, der vil drive cloud computing, kommer til at køre Microsoft-software," siger han.

To af de bedste brands, men...

HP har selv nævnt andre store datacenterleverandører som IBM og Oracle/Sun som hovedkonkurrenterne. De to behøver imidlertid ikke være voldsomt bekymrede, lyder vurderingen fra Per Andersen.

"Jeg tror ikke, det nye partnerskab kommer til at betyde noget alvorligt for IBM. Det er nok snarere Oracle-Sun, der kan få noget konkurrence, fordi der for eksempel stadig er usikkerheder om, hvorvidt deres fusion går igennem," siger han.

Han mener også, at Microsoft endnu har en opgave i at overbevise skeptiske kunder om, at selskabet godt kan håndtere de virkelig tunge enterprise-løsninger, som konkurrenterne er kendt for.

"Det er to af de bedste brands, men der er selvfølgelig stadig folk, der vil sætte spørgsmålstegn ved, om Microsofts software egner sig i et enterprise-miljø. Men det er to stærke navne, som jeg tror, kan få gode synergier og skabe yderligere konkurrence i markedet," siger Per Andersen fra IDC.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere