Artikel top billede

Google vil handle med elektricitet

Datterselskabet Google Energy ansøger om status som el-udbyder.

Computerworld News Service: Google fortsætter med at brede sit forretningsfokus ud og søger nu tilladelse til at købe og videresælge elektricitet. Søgegiganten har for nyligt oprettet et datterselskab ved navn Google Energy og har hos USA's Federal Energy Regulatory Commission (FERC) ansøgt om, at det ny datterselskab får status som elektricitetsudbyder.

I en ansøgning til FERC sidst i december forklarer virksomheden, at Google Energy blev oprettet som datterselskab "for at identificere og udvikle muligheder for at dæmme op for og håndtere Googles el-udgifter."

Det er velkendt, at Google er dybt interesseret i at finde alternative energikilder, og at virksomheden, som driver store datacentre over hele verden, har enorme udgifter til elektricitet.

Google anmoder i ansøgningen FERC om at tillade Google Energy at "handle som elektricitetsudbyder, der således kan købe el og videresælge det til engroskunder."

Hverken Google eller datterselskabet er på nuværende tidspunkt involveret i kommerciel handel med elektricitet, fastslår virksomheden. "Googles ejerskab af el-produktion er på nuværende tidspunkt ikke-kommerciel, det vil sige, at der ikke sælges til engrosmarkederne, men derimod kun er til brug i egne anlæg og til nødstrøm i egne anlæg," som der står i ansøgningen.

FERC er ifølge eget website en uafhængig offentlige instans i USA's forbundsregering med myndighed over transport af elektricitet, naturgas og olie på tværs af delstaterne.

Hvis FERC godkender ansøgningen, vil Google "have mulighed for at købe og sælge elektricitet i engrosmarkederne til markedspriser," oplyser en talskvinde fra FERC. Det er meget almindeligt med denne slags ansøgninger, og Googles ansøgning skiller sig ikke ud fra øvrige ansøgninger, som myndigheden behandler, forklarer hun.

Google, som bad om en beslutning fra FERC inden for 60 dage, er interesseret i at anskaffe mere vedvarende energi, skriver talskvinde for virksomheden Niki Fenwick i en e-mail.

"Evnen til at købe og sælge elektricitet i engrosmarkedet kan give os en mere fleksibel mulighed for netop dette," forklarer hun.

"Vi har indgivet denne ansøgning for at få mere fleksibilitet i anskaffelsen af elektricitet til Googles egen drift heriblandt vores datacentre. Denne tilladelse fra FERC vil forbedre vores evne til at gardere vores køb af elektricitet samt inkorporere vedvarende energi i vores elektricitetsportefølje."

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere