Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Artikel top billede

Borgere går glip af millioner efter it-udbudsfusk

Helt op imod 200 millioner skattekroner er gået tabt, fordi en række kommuner har undladt at sende deres indkøb i udbud.

Danske kommuner kunne have sparet omkring 200 millioner kroner ved at gå i udbud med deres økonomisystemer. I stedet valgte næsten hver tredje kommune KMD's Opus-økonomisystem uden at gå i udbud.

Det viser en beregning lavet ud fra eksemplet Næstved Kommune, hvor økonomidirektør Peter Pedersen i april 2009 oplyste til Kommunernes IT-Magasin, at kommunen sparer fire millioner kroner om året - eller 16 millioner kroner over kontrakternes fire-årige løbetid. 
 
Hvis man omregner besparelsen i Næstved Kommune, svarer det til cirka 200 kroner per indbygger.

I de små 30 kommuner, som er i søgelyset for ikke at gå i udbud, er der tilsammen cirka 1,1 million indbyggere, hvilket altså ville kunne give en besparelse på omkring 200 millioner kroner i alt.

Priserne er under pres

Chefanalytiker Per Andersen fra IDC påpeger, at der er flere usikkerheder ved beregningen, men at kommunerne kan spare penge ved at gå i udbud er uomtvistligt.

Han kan dog ikke vurdere, om det i den konkrete sag er 20, 100 eller 200 millioner kroner, kommunerne er gået glip af.

"Men det er ikke særlig overraskende, at det er en god idé at sende større ting i udbud, og at man derigennem kan sikre sig besparelser. Det kræver næppe den højere matematik," siger analytikeren.

Per Andersen forklarer, at det netop er nu, man bør sende opgaver i udbud - også selv om det ikke var den oprindelige plan.

"For priserne er under pres i øjeblikket på grund af markedsudviklingen," siger Per Andersen.

Han understreger samtidig, at selvom man ikke går i udbud, bør man genforhandle kontrakterne med de leverandører, man har.

Mistanke: Fusk i hver tredje kommune
Sagen er blot én blandt mange, som Computerworld tidligere har beskrevet, hvor der mildt sagt hersker tvivl om, hvorvidt udbudsreglerne er overholdt.

Således er der tale om, at op imod hver tredje kommune har fusket med udbudsreglerne og anskaffet sig systemer fra KMD uden at gå i udbud.

Konkurrencestyrelsen kigger nu på sagerne, ligesom indenrigsminister Karen Ellemann (V) er blevet hevet ind i debatten.

Selv de kommunale it-chefers egen formand erkender, at flere af kommunerne har et forklaringsproblem.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere