Artikel top billede

GIS er forsvundet som selvstændig disciplin

Geografiske informationsystemer, GIS, er fortid. I dag er der geodata i stort set alt og GIS er blevet mainstream.

For ikke mange år siden var GIS, geografisk informationssystem, it-løsninger, der havde sine egne afdelinger, der havde sine egne GIS-arbejdsstationer. Det var her, organisationens eller virksomhedens geodata blev behandlet.

Men sådan er det ikke mere.

"GIS er ikke længere noget, man køber som system. GIS er blevet mainstream, og er i dag del af ESDH-løsninger og økonomisystemer. Man integrerer GIS'en i forretningsgange, når man for eksempel laver digital forvaltning. Der ligger kortdata under mange af løsningerne, som brugerne aldrig ser."

Det siger Michael Israelson, som er direktør for offentlige løsninger i den amerikanske GIS-udviklervirksomhed Intergraph og præsident for sammenslutningen af danske GIS-virksomheder i Danmark, Geoforum.

Han forudser, at der vil komme mange flere leverandører af GIS-ydelser. Nogle vil specialisere sig i datalagring og distribution af geodata og vil dermed komme til at stå for infrastrukturdelen af GIS.

Andre leverandører vil henvende sig til slutbrugere som borgere eller eksempelvis sagsbehandlere i kommuner.

"Vi er meget langt fremme på geodata-området i Danmark. Vi har formentlig verdens mest avancerede matrikelsystem, der er en SOA-baseret platform, der er gearet til fremtidige digitale forvaltningsopgaver. Folk ude i verden bliver meget benovede, når vi viser den løsning frem," siger Michael Israelson.

Danmark stærk på geodata

Geoforum arbejder blandt andet for at udvikle Danmark til en såkaldt kompetencenation for anvendelse af geodata.

"Vi skal udnytte teknologien i forbindelse med digital forvaltning. Men vi skal også udnytte vores kompetencer og åbne nye markeder for den private sektor," siger Michael Israelson.

En forudsætning, for at det kan ske, er udviklingen af et tæt samarbejde med landets universiteter.

"Vi skal have et forskningsmiljø i Danmark, der kan markere sig internationalt. Og vi skal målrette uddannelsestilbud og gøre det mere attraktivt at uddanne sig inden for geo-disciplinerne, siger han.

I dag er forskningen i geodata spredt over mange forskellige forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Det er ikke mærkeligt, for GIS og geodata er af natur tværfagligt, forklarer Michael Israelson.

"Men vi har brug at samle forskningen for at skabe et attraktivt miljø overfor udenlandske forskere. Vi behøver ikke samle det hele et sted rent fysisk, men blot rent logisk."

GIS er eksploderet

På forbrugersiden er brugen af GIS de seneste år nærmest eksploderet med GPS-navigation, mobiltelefoner med GPS og Google Earth som de bedste eksempler.

Men præsidenten for Geoforum varsler en hel bølge af nye muligheder, der åbner sig for kommunerne og den offentlige forvaltning, når en ny geodata-infrastruktur kommer på plads.

Der arbejdes i øjeblikket meget med infrastruktur for geodata, spatial data infrastructure, forkortet SDI, forklarer Michael Israelson.

"Den infrastruktur vil komme til at udgøre rygraden for en ny generation af smartere arbejdsmetoder. SDI giver nye muligheder for at overskue og tilgå geodata, hvilket betyder, at arbejdsgange kan tilrettelægges på nye måder. Som sidegevinst vil man sandsynligvis også kunne spare penge på drift af GIS-systemerne. Resultatet bliver en smartere og mere effektiv offentlig forvaltning," siger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer