Artikel top billede

Nu kommer Android-telefonerne væltende

Mobil-producenterne står på spring med en veritabel bølge af Android-telefoner. Se her, hvad du kan vente til næste år.

Computerworld News Service: I det kommende år vil det vælte ind på markedet med Android-baserede telefoner.

Sådan lyder det fra analysehuset CCS Insight, der vurderer, at der i 2010 vil blive sendt mere end 50 Android-telefoner på gaden.

I år blev der lanceret omtrent 10 håndholdte enheder, siger Ben Wood, som er analytiker hos CCS Insight. "Der er så mange virksomheder, der har forpligtet sig til at producere enheder, at det ikke bliver svært at komme op på 50," siger han.

Acer vinder frem

Flere leverandørers offentliggjorte planer viser da også, at Android vinder momentum.

Acer vil lancere fem eller seks Android-baserede håndholdte i første halvdel af 2010, mens Sony Ericsson i løbet af første kvartal vil begynde at sælge sin første Android-baserede smartphone, Xperia X10.

Flere Android-telefoner fra Sony Ericsson vil følge i 2010.

Fem fra HTC

HTC lancerer fem telefoner i første halvdel af 2010, og CCS Insight forventer, at Motorola vil lancere mindst 10 forskellige modeller.

Motorola har været en af Androids varmeste fortalere, og det vil ikke undre CCS Insight, hvis Google opkøber Motorolas Mobile Devices-division for at få sin egen hardware.

Men et stort antal Android-baserede enheder betyder ifølge Wood ikke, at der også vil komme en stor variation.

Udover flere telefoner vil prisen for en Android-baseret smartphone falde og blive "fjollet lav," mener Wood, som forventer, at priserne i første halvdel af næste år vil komme under 1.500 kroner uden tilskud fra teleselskaber.

Ønskes: Større gennemsigtighed

Google vil dog være nødt til at tydeliggøre, hvordan man deltager i udviklingen af Android, da den nuværende proces kunne have fordel ved en større gennemsigtighed, mener Wood.

Større gennemsigtighed fra Google angående kontrollen og udviklingen af Android vil ifølge Wood hjælpe til at gøre licenshaverne trygge nok til at forpligte sig mere og mere til platformen.

Google er dog ikke enig med Woods vurdering af gennemsigtigheden i forhold til Android.

"Enhver, som er interesseret i at udforske eller bidrage til Android kan benytte sig af ressourcerne i Android Open Source Project, som er tilgængelige på source.android.com," oplyser en talsmand fra Google via e-mail.

"Enhver kan downloade hele kildekoden, bidrage med opdateringer, rapportere om fejl, gennemgå indsendt kode, deltage i mailinglister, stille spørgsmål og bruge alle de værktøjer, der er tilgængelige på websitet."

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere