Artikel top billede

Sun løfter sløret for den kommende Java

Sun hidtil ikke sagt meget om Java EE 6. Men nu er der nyt på tapetet.

Computerworld News Service: Sun Microsystems har i store træk været tavs i de sidste måneder, mens virksomheden har ventet på fusionen med Oracle. Men Sun vil på torsdag åbne munden igen og fortælle om de seneste udviklinger i Java-teknologien.

Virksomheden har en nemlig en telekonference på tapetet med journalister og analytikere.

Her vil selskabet diskutere Java Platform Enterprise Edition (EE) 6 og anden software. Specifikationerne af Java EE 6 blev i sidste uge godkendt af Java Community Process, og Suns implementering af specifikationen forventes færdig i løbet af denne måned.

"Suns ledelse vil give dybdegående detaljer om de nye udgivelser af Java EE 6, Sun GlassFish Enterprise Server v3 og NetBeans 6.8. Telekonferencen vil også komme ind på betydningen af de tre produktlanceringer i et større perspektiv samt hvordan de nye softwareudgivelser vil påvirke det verdensomspændende Java-community," skriver Sun i en pressemeddelelse mandag morgen.

Topfolk på banen

Under telekonferencen er der flere af Suns folk, der vil komme til orde.

De tæller blandt andre Tom Kincaid, der er direktør for Suns applikationsplatform, Kevin Schmidt, der er direktør for produktledelse og markedsføring af applikationsplatformen samt David Folk, der er direktør for udvikling af udviklerværktøjer.

Java EE 6 indeholder funktioner som eksempelvis Web Profile til webudviklere. Specifikationen understøtter også dynamiske programmeringssprog samt REST (representational state transfer).

NetBeans 6.8 IDE er lige på trapperne.

Der er allerede en release candidate ude.

Version 6.8 understøtter Java EE 6 med forbedret understøttelse af JavaServer Faces 2.0-specifikationen og Facelets.

Den ny version vil også indeholde forbedringer af editoren og af integrationen med projekter i Ruby, Groovy og C/C++.

Derudover kan fremhæves understøttelse af PHP 5.3 og af Maven, som er en build manager til Java-projekter.

GlassFish Enterprise Server v3 får en modulær OSGi-arkitektur og understøttelse af Java EE 6.

Sun er i gang med at fusionere med Oracle gennem et opkøb for 37,2 milliarder kroner (7,4 mia. USD). Men processen er blevet forsinket på grund af bekymringer fra EU over Oracles potentielle ejerskab af MySQL-databasen, der er open source, og som på nuværende tidspunkt ejes af Sun.

Mens Oracle har givet udtryk for sit engagement i forhold til Java og GlassFish, så er der stadig tvivl om Oracles engagement i forhold til NetBeans, da virksomheden i forvejen lægger navn til andre teknologier fra samme produktområde.

GlassFish konkurrerer dog også med Oracles eksisterende applikationsserver, WebLogic.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere