Artikel top billede

Her rykker det med grøn it under COP15

Computerworld giver dig her overblikket over it-arrangementerne under FN's klimatopmøde.

Mens verdens politikere og deres embedsapparater i de kommende to uger har travlt med at udstikke kursen for vejen til en bedre verden, kører en række arrangementer med it og klima i fokus sideløbende med forhandlingerne i Bella Center i København.

Fredag åbnede videnskabsminister Helge Sander (V) Villa Watt, som er et bud på, hvordan fremtiden bolig bliver udstyret med intelligente løsninger.

Villa Watt-projektet er skabt i et samarbejde mellem Videnskabsministeriet, IT-Branchen og Elsparefonden, og formålet er at vise, hvordan intelligent styring af energien fører til besparelser på 30 procent, samtidig giver et bedre indeklima.

Villa Watt består dels af fysiske boliger, dels af et virtuelt univers.

Der er bygget fem af boligens typiske rum hos Global Connect, Hørskætten 3 i Taastrup.

I det virtuelle univers kan man se produkter og få spareråd til det Intelligente Hjem. Udstillingen bliver i 2010 opdateret med nye teknologier, i takt med at de kommer på markedet.

Elsparefonden har desuden indrettet showroom i sine egne lokaler, hvor producenter af intelligent udstyr, der kan bruges sammen med Elsparefondens Min E-Bolig, udstiller.

Lysende grønt i Forum

Den danske it-branche præsenterer og markedsfører sig samlet ved Bright Green Expo i Forum i København, der løber af stablen i den kommende weekend.

Her giver virksomheder og forskningsinstitutioner deres bud på it-baserede klima-løsninger.

Bright Green Expo er åben 12. og 13. december.

Interesseorganisationen IT-Branchen holder 8. december et en-dags symposium sammen med Green Wave Reality og Elsparefonden, der byder på flere internationale talere.

Symposiet tager afsæt i de udfordringer, løsninger, metoder og værktøjer, der udgør Smart Homes i dag og i fremtiden.

Arrangementet foregår mellem 8.30 og 17.00 i den Sorte Diamant, og programmet kan ses her.

IT-Branchen holder desuden en paneldebat fredag 11. december mellem 17.30 og 20.00 i foreningens lokaler i Christian d. 4.'s gamle Børsen.

Her er det lykkedes at samle en række af de helt store it-virksomheders klima-strateger.

Panelet består således blandt andre af Rob Bernard, chef for Microsofts miljøstrategi, Laura Ipsen, Ciscos senior vice president og formand for Ciscos Ecoboard, Mark Newton, chef for Dells miljøstrategi samt ledere fra Fujitsu, HP, Intel og Konica Minolta.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere