Artikel top billede

(Foto: Torben Klint)

SF giver Sander kniven for struben i ODF/OOXML-sag

SF vil have svar på ODF/OOXML-spørgsmålet i Folketingssalen, hvor regeringen vil løbe ind i alvorlige problemer.

Nu er det nok, og der skal træffes en afgørelse.

Det mener SF's it-politiske ordfører, Hanne Agersnap, som er blevet træt af at vente på, at videnskabsminister Helge Sander (V) træffer en beslutning om, hvorvidt det offentlige Danmark skal indføre dokumentstandarden ODF eller OOXML eller begge standarder.

Hun har derfor anmeldt følgende spørgsmål til videnskabsministeren.

"Hvad kan regeringen oplyse om indførelse af åbne dokument-standarder i det offentlige fra 2010 og frem?"

Regeringen i mindretal

Spørgsmålet er et oplæg til en debat i Folketingssalen, hvor der efterfølgende kan træffes en beslutning på baggrund af en afstemning, hvor regeringen vil være i mindretal eftersom en samlet opposition pege på ODF og OOXML:Strict, når det format engang ser dagens lys.

"Vi skal have afsluttet denne sag og gjort noget for konkurrencesituationen for dokumentsoftware, og så skal vi videre til andre sager. Der er masser opgaver på it-området foran os," forklarer Hanne Agersnap til Computerworld om baggrunden for forespørgslen samt den efterfølgende debat og afstemning.

Afgørelse i januar - eller inden

Forespørgslen bliver først fremstillet i Folketingssalen, men på grund af travlhed, er den præcise dato endnu ikke fastsat.

Men Hanne Agersnap håber dog også på, at der er truffet en afgørelse inden.

"Jeg håber i virkeligheden på, at den (forespørgslen, red.) bliver irrelevant, fordi vi før da er nået til enighed," forklarer SF-ordføreren til Computerworld, fordi videnskabsministeren står i så klart mindretal, at han eventuelt træffer en afgørelse inden forespørgselsdebatten.

Hanne Agersnap mener, at beslutningen er begyndt at haste, fordi mange tre-årige dokumentlicensaftaler skal forlænges til marts.

"Jeg tror også, at ministeren er interesseret i at træffe en aftale, inden SKI-aftalerne skal forlænges," fortæller Hanne Agersnap.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere