Artikel top billede

AMD: Her er fordelene ved kæmpeforlig med Intel

AMD ser mange fordele i det milliard-forlig, som selskabet har indgået med Intel. Fordelene vil også flyde ud til kunderne, mener selskabet.

Computerworld News Service: Det forlig, der for nyligt blev indgået mellem Intel og Advanced Micro Devices, vil give mange fordele for AMD's forretning og være en forbedring for virksomhedens kunder,

Det vil tage år, inden der kommer fuld konkurrence på chip-markedet, men AMD forventer, at virksomhedens markedsandele vil blive forøget øjeblikkeligt - for eksempel når det gælder CPU'er til bærbare computere, lyder det fra firmaets administrerende direktør, Dirk Meyer.

I sidste måned blev Intel og AMD enige om at droppe en række sagsanlæg, der blandt andet inkluderede en monopol-sag, som AMD havde anlagt mod Intel.

AMD mente blandt andet, at Intel anvendte ulovlige kunderabatter, der skulle øge firmaets markedsandele. Som en del af forliget skal Intel betale godt 6,3 milliarder kroner til AMD.

Forliget har sammen med EU's monopol-dom over Intel åbnet op for nye muligheder på markedet for AMD, mener Dirk Meyer.

Uden at afsløre navne nævnte han en europæisk forretningskæde og en anden virksomhed, der begge tidligere udelukkende har købt chip til stationære computere fra AMD som eksempler på steder, hvor der nu er muligheder for øget salg.

AMD forventer at få andel i markedet for bærbare computere fra de virksomheder, der tidligere udelukkende har købt chip til stationære computere, tilføjede han.

Tidligere i år idømte EU-Kommissionen Intel en milliard-bøde for at have udnyttet sin dominerende markedsposition på AMD's bekostning.

Bærbare, bærbare, bærbare

Bærbare computere udgør et oplagt vækstområde for AMD, eftersom virksomhedens andel på det marked har haltet langt bagefter firmaets andel på markedet for stationære computere.

Men der er ingen tekniske forhindringer for at øge andelen på markedet for chip til bærbare computere, sagde Dirk Meyer.

"Bærbare computere er selvfølgelig et stort målområde for os. Al vækst i branchen er drevet af bærbare computere. Stationære computere står stille nu," siger Dirk Meyer.

Udviklingsmarkeder er også et nøgleområde, og Kina bliver sandsynligvis et af AMD's største markeder, sagde Dirk Meyer, som talte i Beijing.

Et andet resultat af Intel-forliget er, at AMD får mindre indflydelse i GlobalFoundries, som er den chip-producent, som AMD afviklede tidligere i år.

En del af forliget gør en ende på den juridiske slåskamp over, hvorvidt en licensaftale mellem de to virksomheder giver AMD tilladelse til at outsource chip-produktion til GlobalFoundries, når nu ikke det er et af AMD's datterselskaber.

Den nye aftale vil gøre det muligt for AMD at vælge frit mellem chip-producenter.

"Det betyder, at vi kan ændre ejerskabsstrukturen for GlobalFoundries langt hurtigere," siger Dirk Meyer.

Aftalen vil betyde, at GlobalFoundries sammenlægges med det Singapore-baserede Chartered Semiconductor, og det vil mindske AMD's indflydelse i den tidligere produktions-arm, som nu er en joint venture.

Det kunne befri AMD for at skulle inkludere GlobalFoundries på de konsoliderede regnskaber, siger Dirk Meyer.

AMD har ikke umiddelbart planer om at sælge sine aktier i GlobalFoundries.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering