Artikel top billede

Ib Kunøe går konkurs med Mondo

Opdateret: Det var ikke muligt at redde Mondo, meddeler bestyrelsesformand Ib Kunøe. Tidligere på året meldte virksomhedens direktør ellers om fremgang.

It-firmaet Mondo har været igennem nogle hårde år, og tallene i selskabets regnskaber var røde.

Det kom ikke mindst til udtryk for 11 dage siden, da selskabet offentliggjorde sit kvartalsregnskab. Bundlinjen i årets første ni måneder viste et underskud på 22,1 millioner kroner.

Bestyrelsen iværksatte ved samme lejlighed en rekonstruktion af Mondos kapitalgrundlag. Men den gik ikke.

"Det har nu vist sig, at forudsætningerne for en sådan rekonstruktion ikke har kunnet tilvejebringes, og selskabets bestyrelse har derfor dags dato besluttet at indgive begæring om konkursbehandling af selskabet til Sø- og Handelsretten i København," skriver bestyrelsesformand Ib Kunøe i en meddelelse til fondsbørsen.

Mondo solgte tidligere på året sine hosting-aktiviteter til det andet Kunøe-selskab Atea.

Direktør indsat som redningsmand

Selskabets administrerende direktør Lars Nordenlund Friis blev i begyndelsen af sidste år hentet til virksomheden fra Microsoft. Hans opgave var at genrejse selskabet, der havde økonomiske problemer.

I november sidste år meddelte den ny direktør, at det så godt ud.

"Vi kører efter planen," lød det fra Lars Nordenlund Friis.

Direktøren meldte dengang, at finanskrisen kunne være en fordel for virksomheden, fordi selskaber ville lægge flere af deres opgaver ud til andre, og her kunne Mondo spille en rolle.

Og der var da også optimisme at spore hos Lars Nordenlund Friis i marts.

"... med restruktureringen af kapitalgrundlaget, som vi gennemførte i vinteren 2009, har vi nu grundlaget for at skabe en sund virksomhed," meddelte direktøren.

Det lykkedes dog ikke at skabe en sund virksomhed, og i dag blev det dermed til en konkurs.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere