Med et fokus på miljøet, der aldrig har været større, og COP15-topmødet og de
"Der er nogle elementer ved it, som afgørende er centrale i håndteringen af klimaudfordringerne," siger Jens Frøslev Christensen, professor ved Institut for Innovation og Organisationsøkonomi på CBS.
"I øjeblikket er en af de helt store udfordringer etableringen af smart grids, som er en helt ny infrastruktur, som er meget mere internet-lignende end det "dumme" elektriske netværk, som ikke kan tænke selv, og som ikke er interaktivt," forklarer han.
"Når man kan konstatere, at en meget stor del af den strøm, som vindmøllerne producerer, har meget svært ved at komme i praktisk anvendelse, er der inefficiens i systemet. Og det er kun en it-funderet, smart grid-platform, som vil kunne håndtere en effektivisering af ikke bare vindmølle-elforsyningen, men også andre vedvarende energikilder," forklarer Jens Frøslev Christensen.
It bliver afgørende
Thore Husfeldt, der er teoretisk datalog og lektor på IT-Universitetet, arbejder blandt andet med, hvordan bedre algoritmer kan gøre it-systemer mere effektive og dermed mindre energiforbrugende.
Også han mener, at it bliver afgørende, hvis de politiske klima-målsætninger skal realiseres.
"Det er et enormt logistisk problem at flytte møbler, sild og sko mellem Europa og fjernøsten, og derfor bruger man computeren til at optimere ruten eller pakningen af containere, for på den måde at mindske energiforbruget," lyder et eksempel fra Thore Husfeldt med henvisning til A.P. Møller - Mærsk, som ITU-forskere har udviklet software til.
Selvglade for vindmøller?
Da Computerworld i maj måned sidste år interviewede klimaminister Connie Hedegaard (som netop er udnævnt til EU Klimakommissær, red.), var hun da også meget optimistisk på vegne af den danske it-branche og mulighederne med højteknologiske klima-løsninger.
"Dette område genererer vækst, indtægter og arbejdspladser i Danmark. Men hvis det også skal være sådan om 20 og 30 år, så skal vi satse massivt på at udvikle brændselsceller, el-biler og grønne it-løsninger og -systemer, der for eksempel kan føre energioverskud fra husholdningen tilbage til forsyningsnettet," sagde hun dengang.
Lige lovligt selvglade over vindmøllerne
Det er der næppe mange, der vil være uenige med ministeren i. Men selvom der er god grund til at glæde sig over, at it-industrien har fået tildelt en nøglerolle i det store klima-drama, er der også god grund til, at dansk erhvervsliv og Danmark i det hele taget er på vagt.
Selvom vindmøllen har gjort Danmark kendt og beundret som en klima-nation over det meste af verden, er vi ikke det eneste land, der står klar med ny innovation på klima-fronten.
"På smart grid-området er der ingen tvivl om, at man i stort set alle lande har ret kraftige aktiviteter. Jeg mener ikke, at vi skal overspille vores rolle," siger Jens Frøslev Christensen med henvisning til, at den amerikanske præsident for eksempel netop har pumpet milliarder af kroner i blandt andet smart grid-området, samtidig med at de store venture-fonde i USA har dette område langt fremme i bevidstheden.
"Jeg er meget imponeret over, hvad den danske it-branche kan, men vi må også se i øjnene, at infrastrukturen fra det tyvende århundredes industrisamfund stort set stadig er intakt, og at der kun sker små, gradvise ændringer i det system, snarere end radikale omlægninger. Vi har været lige lovligt selvglade over vores enlige svale, nemlig vindmøllerne," lyder det fra Jens Frøslev Christensen.
På Danmarks Tekniske Universitet forklarer Henrik Madsen, professor ved Institut for Informatik og Matematisk Modellering, at der er en række områder, hvor it-løsningerne, der kan sikre et mere fornuftigt energiforbrug, faktisk eksisterer, men hvor det økonomiske incitament til at anvende dem mangler.
Mangler incitament
Et eksempel er energimærkning af bygninger, der i dag foretages af byggesagkyndige, men hvor DTU selv har været med til at udvikle it-løsninger, der kan give en meget præcis energimærkning og fortælle, hvor bygningen fejler energimæssigt. Problemet er bare, at det kræver et politisk indgreb at tvinge den slags løsninger igennem.
Et andet eksempel er ifølge Henrik Madsen den intelligente styring af hjemmet, hvor man kan blive langt bedre til at optimere strømforbruget.
"Hurdlen er, at der med de nuværende tarif-systemer ikke er nogen gulerod. Der er ikke noget incitament for mig til at vente med at starte vaskemaskinen til om natten, fordi det er et næsten fladt tarif-system," siger Henrik Madsen.
DTU-professoren finder det uheldigt, at vi befinder os i en situation, hvor der på den ene side findes nogle intelligente løsninger, der kan fungere som løftestang for de politiske klima-målsætninger, men på den anden side mangler nogle incitamenter til at anvende dem.
"Jeg tror egentlig, at it-branchen er parat til det. Man ved godt, hvordan det skal gøres, men kan bare ikke gøre det, før der er økonomi i det," siger Henrik Madsen.
"Jeg mener i høj grad, at der er brug for, at politikerne skaber råderum for de her it-løsninger, som vi har. Nogle af dem er næsten klar, og andre er klar på tegnebrættet, men det er klart, at det ikke for alvor bliver sat i gang, før der er en økonomisk holdbar situation. Det trænger sig virkelig på, at vi får gjort noget, for ellers bliver vi overhalet af andre lande," tilføjer han.
Brug for langt flere støttekroner
Samme vurdering har professor Jens Frøslev Christensen.
"Man får ikke private investorer til bare per automatik at køre op ad bakke, for problemet med de her løsninger er, at de ikke er rentable," siger han.
Jens Frøslev Christensen forklarer, at man for eksempel kan se roadpricing-systemer blive anvendt i andre lande, mens man indtil videre kun diskuterer den slags løsninger i Danmark.
CBS-professoren mener samtidig, at der er brug for langt flere offentlige støttekroner, hvis Danmark og dansk erhvervsliv skal kunne skabe et nyt vindmølle-eventyr med udgangspunkt i moderne informationsteknologi.
"Vi har en meget høj profil internationalt i det diplomatiske spil omkring COP15, men vi har haft en sen og relativ "low profile"-indsats i det danske innovationsmiljø. Det er godt nok blevet gearet noget op i de seneste par år, men det har også været gearet meget ned i en årrække," forklarer Jens Frøslev Christensen.
Forbedringer i vente
Hvis man ser bort fra de udfordringer, som den danske it-branche står over for, er der dog også grund til at være positiv for de fremtidige muligheder med klima-it. Thore Husfeldt fra IT-Universitetet fortæller, at eftersom den samlede it-industri forurener ligeså meget som hele flyindustrien, er der alene her et vist potentiale for forbedringer.
"Hvis du kigger på Google, så er deres gigantiske datarum fyldt med computere, der kræver enormt meget strøm. Allerede med forholdsvis simple datastrukturer kan man mindske strømforbruget og varmeudslippet i de datacentre," fortæller han om arbejdet med at udvikle mere energivenlige software-løsninger.
Thore Husfeldt forklarer, at der alene i kraft af software-udviklingen er en del forbedringer i vente.
"Software er jo på mange måder gratis. Jeg behøver ikke købe en ny motor eller en mere strømbesparende harddisk, når jeg i stedet ved hjælp af en operativsystem-opgradering kan få det til at virke bedre på den eksisterende hardware," siger Thore Husfeldt.
To konkrete eksempler på det er de nyeste versioner af Microsofts Windows og Apples Mac OS X, hvor man via softwareforbedringer er blevet langt bedre til at udnytte grafikkortets regnekraft, når det ikke er i brug, men alligevel står og sluger strøm.
"På den måde bruger vi de eksisterende ressourcer i computeren bedre," siger Thore Husfeldt.
Jens Frøslev Christensen fra CBS er mere skeptisk over for udsigten for it-branchen. Ikke fordi han ikke er imponeret over, hvad man kan opnå med it, men fordi der er nogle helt grundlæggende udfordringer forude.
"Vi kan ikke klare os uden it-systemer, men problemet med it er ofte, at det ikke er så spektakulært i offentligheden som en vindmølle. Det er ikke så håndgribeligt og får ikke den der ikoniske status som en opfindelse af en bølgebryder. Så markedsføringen af it og de potentialer, der er, er svær og kræver et særligt fokus," siger Jens Frøslev Christensen.
