Artikel top billede

Konica Minolta fyrer danske partnere

Print- og kopimaskineproducenten Konica Minolta har opsagt en midtjysk samarbejdspartner på grund af fusk med kundekontrakter. Sagen vil få et retsligt efterspil.

Konica Minolta har opsagt deres midtjyske samarbejdspartner, Konica Minolta Business Center, i Horsens og Århus på grund af fusk.

"En af de etiske retningslinjer, der er i branchen, er, at man ikke må bruge top-up kontrakter. Det vil sige lade én kontrakt hvile oven på en anden, så kunden betaler for noget, han ikke har mere. Og så skal man huske at indfri kontrakterne med et leasingselskab, inden man tegner med et andet. Det er blandt andet de områder, den her partner ikke har forstået, skal overholdes," siger Martin Rahbek, der er administrerende direktør i Konica Minolta Business Solutions Denmark.

Det er på baggrund af kundeklager og fremlagte beviser for de etiske overtrædelser, at Konica Minolta nu vælger at trække stikket ud for samarbejdet med Konica Minolta Business Center i Horsens og Århus.

Ud over brud på de etiske retningslinjer skyldes opsigelsen, at Konica Minolta Business Center har misligholdt sine økonomiske forpligtelser over for Konica Minolta.

En enlig svale

Martin Rahbek understreger, at der ikke er tale om et generelt problem i branchen for printere og kopimaskiner, men blot en enlig svale, der ud over ophævelsen af samarbejdsaftalen vil resultere i et retsligt efterspil.

"Det er ikke kun uetisk men også lovmæssigt forkert. Så naturligvis vil vi sagsøge firmaet og retsforfølge ejerne," siger Martin Rahbek.

Martin Rahbek kan ikke oplyse hvor mange kunder, der har været ramt af de uetiske forretningsmetoder men oplyser, at det drejer sig om flere.

"Bare der er tale om én kunde, så er det en for meget. Det vil vi ikke acceptere," siger han.

Det har på nuværende tidspunkt ikke været muligt, at få en kommentar fra Konica Minolta Business Center.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere


Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere






White paper
TIDSBEGRÆNSET KAMPAGNE: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner GRATIS.