Artikel top billede

Nyt angreb rammer Internet Explorer

Den nyopdagede 0-dags-sårbarhed er upålidelig, men Symantec frygter pålidelig angrebskode i "den nære fremtid."

Computerworld News Service: En hacker har offentliggjort angrebskode, der kan misbruges til at bryde ind i en pc, der kører en ældre version af Microsoft Internet Explorer-browser.

Koden blev offentliggjort fredag på mailinglisten Bugtraq af en uidentificeret hacker.

Ifølge sikkerhedsleverandøren Symantec fungerer koden ikke pålideligt, men den vil kunne misbruges til at installere uautoriseret software på fremmede computere.

"Symantec har udført yderligere test og bekræftet, at angrebskoden rammer Internet Explorer 6 og 7," skriver virksomheden lørdag på sit website.

"Vi forventer, at en fuld funktionsdygtig, pålidelig angrebskode bliver tilgængelig i den nære fremtid."

Det virker - den er farlig

Sikkerhedskonsulenten Vupen Security har også bekræftet, at angrebet virker.

Virksomheden melder om, at IE6 og IE7 er sårbare på Windows XP med Service Pack 3. Det var ikke muligt for nogen af virksomhederne at bekræfte, om Microsofts seneste browser, IE8, er sårbar over for angrebet.

Symantec siger ikke noget om, at angrebet bliver benyttet af cyberkriminelle, men da Internet Explorer er så udbredt, så er denne type angrebskode i høj kurs blandt hackere.

Hvis koden viser sig at blive brugt i online-angreb, vil det lægge pres på Microsoft for at hasteudsende en sikkerhedsopdatering forud for den næste planlagte opdatering 8. december.

Fejlen ligger i den måde, hvorpå Internet Explorer henter visse CSS-objekter.

Cascading Style Sheet bruges til at skabe standardiseret layout af websider. For at angrebet skal fungere, vil det være nødvendigt for en hacker at lokke offeret ind på en webside, der indeholder skadelig JavaScript, forklarer Symantec.

Denne teknik er i de seneste år blevet en udbredt måde for hackerne at installere deres skadelige software på deres ofres computere.

"For at minimere risikoen for at blive ramt af denne sårbarhed, bør brugere af Internet Explorer sørge for, at deres antivirussoftware er opdateret, slå JavaScript fra og kun besøge websites, de har tillid til, indtil Microsoft lukker sikkerhedshullet," oplyser Symantec.

Det var ikke muligt lørdag at få en kommentar fra Microsoft.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere