Artikel top billede

Nokia massefyrer i Danmark

Den finske mobilproducent skærer ned i sine forsknings- og udviklingsaktiviteter.

Nokias forsknings- og udviklingsafdeling, der har over 1.000 ansatte i København, bliver skåret med 100 medarbejdere, lyder det fra den finske mobilproducent i en pressemeddelelse.

Den finske koncern skriver blandt andet, at den vil tage i mod medarbejdernes alternative forslag, der blandt andet kan indebære nye stillinger inden for koncernen.

"Nokia vil begynde konsultationer med medarbejderrepræsentanter om disse planer, hvor frivillige fratrædelsesordninger samt andre emner vil blive diskuteret," skriver selskabet i en pressemeddelelse.

Ifølge reglerne på det danske arbejdsmarked er der i dag tale om en massefyring, da over 30 ansatte mister jobbet.

Nokia er preset

Dagens fyringsrunde rammer også den finske forsknings- og udviklingsafdeling i Oulu, hvor over 2.000 medarbejdere er ansat. Her bliver 230 afskediget.

Samlet set skærer koncernen to procent af den samlede forsknings- og udviklingsarbejdsstyrke, der omfatter mere end 17.000 ansatte.

Nyheden kommer kort tid efter, at Nokia Siemens Networks, der også har en afdeling i København, meddelte, at koncernen skal nedbringe omkostningerne - muligvis ved at fyre op mod ni procent af de ansatte.

Nokia-koncernen er i år blevet voldsomt presset, og regnskaberne har ikke kunnet leve op til tidligere tider.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer