Artikel top billede

AMD og Intel-ballade fortsætter trods milliardforlig

Selv om Intel betaler AMD milliarder i et stort fredsforlig, er alt fortsat ikke lykke og gammen mellem de to selskaber.

Computerworld News Service: Monopol-sagen mellem Intel og Advanced Micro Machines er ikke nødvendigvis ovre, selv om de to mikroprocessor-virksomheder gav håndslag i et forlig, der sikrede AMD et pænt milliard-beløb.

Forliget, som blev afleveret til the U.S. Securities and Exchange Commission i tirsdags, betyder dog ikke, at de to selskaber - der i mange år har udkæmpet en bidsk kamp - er gode venner på alle fronter.

Der eksisterer nemlig fortsat adskillige uløste tvister, der handler om nogle af Intels forretningsmetoder, som AMD mener er lodret ulovlige.

Disse påståede ulovligheder - retroaktive rabatter, såkaldte 'bid buckets' samt rabatter til slutbrugerne - hænger alle sammen med [url0https://www.computerworld.dk/art/51568]den monopol-sag[/url], som EU-Kommissionen og de amerikanske myndigheder har anlagt mod selskabet.

Intel beskyldes her blandt andet for at have givet rabat til til computer-producenter, der tidligere har købt processorer fra Intel. Når en virksomhed har nået en vis mængde, harIntel angiveligt sat prisen ned, og rabatten vil desuden også gælde retroaktivt for tidligere køb.

‘Bid buckets' og slutbruger-rabatterne er praksisser, som Intel angiveligt skal have brugt til at subsidiere chip-salget ved at sætte prisen under produktionsomkostningerne.

I forhold til de såkaldte 'bid buckets', har Intel angiveligt trukket på en fond for at nedsætte prisen på produkter rettet mod virksomheder.

Slutbruger-rabatterne fungerede angiveligt på en lignende måde, hvor der blev givet rabatter på Intels chip til slutbrugere, der købte systemer, som bygger på Intels chip.

Disser praksisser vil stadig udgøre en kilde til stridigheder mellem de to virksomheder.

"Intel ved, at AMD over for EU-Kommissionen, New Yorks statsadvokat og den amerikanske handelskommission vil argumentere for, at alle Intels former for retroaktive rabatter 'bid buckets' og slutbruger-rabatter er konkurrenceforvridende og umoralske og derfor burde forbydes," står der i forliget.

Blandt forligets mange punkter findes en klausul, der bestemmer, at aftalen bliver ophævet, hvis analysefirmaet Mecury Research finder, at Intels andel af markedet for mikroprocessorer falder til under 65 procent fire kvartaler i træk.

Det sker sandsynligvis ikke i den nærmeste fremtid. Ifølge Mecury sad Intel på 81,5 procent af mikroprocessor-markedet i tredje kvartal i år.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere