Artikel top billede

Zepto - det sidste danske pc-eventyr?

Den danske pc-industri i ruiner for altid efter Zepto?

ComputerViews: Efter Zeptos konkurs må folk i it-branchen spørge, om det overhovedet er muligt at drive en hardware-producent i Danmark.

Læs også: Historien om Zepto: Fra EET Nordic til bankerot.

ComputerViews: Tirsdag bød på endnu en knockout i den danske hardware-branche. Denne gang hed offeret Zepto. En virksomhed, der blev sendt brutalt til tælling, da finanskrisens næver for alvor satte stød ind.

Selskabets ejer, Karsten Ree, meldte om tirsdagen, at det ikke kunne forsvares at køre virksomheden videre, for den ville ikke kunne generere overskud.

Konkurs var den eneste udvej, lød det.

Dermed følger Zepto i fodsporene på andre danske hardware-producenter, der har måttet lade livet inden for det seneste år, hvor markedet svandt ind.

For snart et år siden gik pc-producenten Zitech konkurs, mens turen kom til Amitech i maj.

Fælles for dem alle er, at de samlede produkter, som store udenlandske virksomheder også kan producere.

Forskellen er dog imidlertid, at de udenlandske producenter er større, og de har produktion i lande, hvor lønniveauet ligger under det danske.

I krig med de store

En virksomhed som Zepto samlede bærbare pc'er samt tv-fladskærme. I den første produktkategori var firmaet i konkurrence med enorme og voldsomt ressource-stærke selskaber som Lenovo, HP og Dell.

Og det så ikke meget bedre ud i den anden kategori; tv-fladskærme. Her bar konkurrenterne navne som Philips, LG og Sony.

Zepto var med andre ord oppe imod internationale koncerner, der havde så store muskler, at Zeptos ditto snarere lignede fugleklatter.

Læs også: Historien om Zepto: Fra EET Nordic til bankerot.

Kun én slags pc-producent kan klare sig

Som analytiker Anders Elbak fra IDC i går forklarede til Computerworld, er størrelse en afgørende faktor, når selskaberne skal forhandle de rigtige komponentpriser på plads i fjernøsten.

Den størrelse havde Zepto ikke, og det gik desværre den forkerte vej med størrelsen det sidste år: Salget og medarbejderstaben skrumpede ind.

Kostede komponenterne til en Zepto-maskine mere end i en konkurrerende - mens ellers ens - maskine, så havde Zepto få muligheder: Firmaet kunne fastholde en konkurrencedygtig pris med lav avance eller virksomheden kunne hæve prisen, øge avancen og samtidig give afkald på den konkurrencedygtige pris.

Ingen af mulighederne var bæredygtige.

Giganterne kan tåle en lav avance, for de sælger deres computere i hobetal. Det gjorde Zepto ikke.

Zepto var en spændende historie, fordi brødrene Lasse og Per Frost opbyggede deres egen pc-virksomhed i Danmark, hvor alle sagde, at det var umuligt.

Alligevel lykkedes det brødrene at tjene penge på foretagendet, men selv de bedste resultater var små set i forhold til den omsætning, som virksomheden genererede.

Og i den sidste ende, da finanskrisen satte ind, blev kunderne fokuserede på billige produkter. Det gjorde sig gældende på pc-markedet, ligesom det også er set i dagligvarebranchen.

I sådan en konkurrence, hvor prisen er det afgørende, er pumpede muskler altafgørende. Og de muskler har mindre danske virksomheder ikke. Men det har Zeptos nu tidligere konkurrenter: Lenovo, HP, Dell, Philips, LG og Sony.

Læs også: Historien om Zepto: Fra EET Nordic til bankerot.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere