Artikel top billede

Gartner tror på det globale chipmarked

Analysehuset Gartner har hævet sin vurdering af den globale omsætning i chipmarkedet i 2009 og 2010 på grund af stærkere efterspørgsel.

Computerworld News Service: Gartner har netop hævet sin vurdering af omsætningen i det globale chipmarked på grund af stærkere efterspørgsel på pc'er og mobiltelefoner, og fordi statslige stimulus-pakker har øget efterspørgslen på chip.

Markedsanalytikeren vurderer nu, at den globale chipomsætning i år vil nå op på 1.125 milliarder kroner, hvilket er et fald fra 1.270 milliarder kroner sidste år. Den reviderede vurdering er en forbedring i forhold til Gartners tidligere vurdering på et fald på 17,1 procent til 1.056 milliarder kroner.

Gartner har også hævet prognosen for 2010, hvor det nu vurderes, at chipomsætningen vil stige med 13 procent til 1.270 milliarder kroner og således svare til den hidtidige rekord fra 2008. En tidligere prognose angav en vækst til næste år på 10,3 procent til 1.160 milliarder kroner.

Den ny prognose er anden gang på under tre måneder, Gartner har hævet sin vurdering af det globale chipmarked.

"Bedringen i halvledermarkedet er godt på vej, og vurderingen hæves fortsat, i takt med at leverandørerne af halvledere offentliggør deres kvartalsregnskaber," skriver Gartner-analytiker Bryan Lewis i en rapport mandag.

"Pc'erne udgør den absolut største faktor, der driver bedringen for halvlederne: Vækstprognoserne for pc-enheder er forbedret dramatisk fra en tocifret nedgang i starten af 2009 til den nuværende vurdering af en encifret vækst," tilføjer han.

Den stærke bedring i pc-efterspørgslen har ifølge Gartner gjort mikroprocessorer og DRAM til to af de stærkeste faktorer i chipmarkedet i 2009. Særligt DRAM begyndte at give overskud for visse virksomheder i tredje kvartal efter næsten tre år med tab.

På trods af de gode nyheder advarer Bryan Lewis om, at der for nylig er ting, der peger på, at pc-ordrerne muligvis mister pusten hurtigere end forventet, og at 2010 derfor måske kommer langsomt fra start.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere