Artikel top billede

AMD lover bedre ydelse med Magny Cours

AMD er i fuld gang med forberedelsen af 2010-lanceringen af Magny Cours, som er en kraftigere Opteron server-processor, der kan indeholde op til 12 kerner og bruger hurtigere hukommelses-chip.

Computerworld News Service: "Fra 2009 til 2010 vil vi have foretaget det største perfomance-hop nogensinde i Opterons historie," sagde Pat Patla, som er vice president og general manager for Advanced Micro Devices' (AMD's) server-division, under en præsentation på AMD's såkaldte 'Analyst Day, 2009'.

Grunden til hoppet skal findes i Magny Cours, som er en ny chip, der først og fremmest er designet til to- og fire-socket-servere, og som bruger hurtigere DDR3-hukommelse. Magny Cours vil komme til at udgøre hjertet i AMD's Maranello server-platform, og den vil blive solgt som processor til Opteron 6100-serien.

Der vil blive solgt to forskellige versioner af Magny Cours. En med otte kerner og en med 12. Begge chip vil blive skabt af GlobalFoundries ved hjælp af en 45-nanometer fremstillingsproces.

Magny Cours vil komme på markedet i det første kvartal af 2010.

AMD vil desuden begynde at sælge en ny Opteron-chip, der er designet til brug i servere med en eller to processor-sockets. Chippen, der gik under dæknavnet Lisbon, vil blive sendt på markedet i versioner med fire eller seks kerner, og serien vil få navnet Opteron 4100. Lisbon vil blive brugt sammen med to forskellige server-platforme: San Marino-platformen og Adelaide-platformen, som er lavet med strømbesparelser for øje.

Lisbon vil komme på markedet i løbet af 2010's andet kvartal.

Afløseren på vej i 2011

I 2011 vil Magny Cours blive erstattet af Interlagos, som er en kraftigere 32-nanometer-chip, der vil blive solgt med 12 og 16 kerner baseret på AMD's Bulldozer-mikroarkitektur. Lisbon skal efterfølges af Valencia, som er en 32-nanometer chip med seks eller otte kerner også baseret på Bulldozer.

Selv om AMD's produkter passer med en lang række server-designs, så arbejder virksomheden med udgangspunkt i, hvad Pat Patla kalder, en 'sweet-spot'-strategi', hvor man først og fremmest vil koncentrere sig om to-socket-servere. AMD vurderer, at netop den type servere udgør omkring 75 procent af markedet.

Virksomheden vurderer til sammenligning, at single-socket-servere udgør 20 procent af markedet, mens fire og otte-socket-servere repræsenterer de resterende fem procent.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere