Artikel top billede

Intel og AMD slutter fred med milliard-forlig

Intel slutter fred med den reelt eneste udfordrer på chip-markedet, AMD. Forliget koster kassen. Se her, hvorfor det er pengene værd.

Intel og AMD indgår forlig i en mangeårig tvist om licens-betingelser og brug af hinandens teknologi. Dermed lægger de to selskaber en af de længste og mest ophedede bataljer i it-industrien i graven.

Forliget betyder, at Intel betaler 6,2 milliarder kroner til AMD, ligesom selskabet har accepteret en række forretnings-betingelser, der kommer til at gælde i fremtiden.

De to selskaber har desuden indgået en gensidig licens-aftale, der indtil videre gælder i fem år. Samtidig har de to selskaber droppet ethvert krav mod den anden part for licens-krænkelser i fortiden, lyder det i en meddelelse fra dem.

"Forholdet mellem de to selskaber har tidligere været svært, men denne aftale afslutter alle uenigheder og gør det muligt for begge selskaber at fokusere på innovation og udvikling," lyder det i meddelelsen fra de to selskaber.

AMD er i realiteten den eneste udfordrer til Intels dominerende position på markedet for chip til pc'er og små servere.

AMD har i flere år klaget over Intels forretningsmetoder, som selskabet mener alene har tjent til at holde konkurrenterne - altså AMD - ude af markedet.

Intel har hele tiden benægtet samtlige beskyldninger, men har alligevel haft ørerne i maskinen hos konkurrence-myndighederne i både EU, Japan og Sydkorea.

Derfor blev de enige

AMD's topchef, Dirk Meyer, siger, at aftalen sigter mod at skabe et fair spillerum i x86-processor-industrien, som begge selskaber da også længe har ivret efter for alvor at komme i gang med at udvikle til.

Det har hidtil i vid udstrækning været hæmmet af striden mellem de to selskaber, der bunder i vild uenighed om x86-kompatible chip.

AMD's aktiekurs hoppede lodret op umiddelbart efter, at de to selskaber annoncerede forliget.

Selskabets aktiekurs steg her med 22 procent, hvilket ikke mindst skyldes, at selskabet har hårdt brug for rå kapital. Intel har imidlertid også mange fordele ud af forliget, selv om selskabet i dette kvartal vil blive nødt til at afskrive milliard-regningen.

Med forliget vil selskabet - der fortsat er verdens ubetinget største chipproducent - nemlig få ro til at fokusere på den fremadrettede udvikling, hvor det ikke så meget er AMD, der er hovedrivalen, som det er en række producenter af de mobile ARM-chip. Dem kan du læse mere om her.

Med forliget forpligter AMD og Intel sig til at forsøge at løse fremtidige problemer i ro og mag og i en ordentlig tone - og ikke mindst uden for offentlighedens søgelys, hedder det.

Intels topchef, Paul Otellini, understreger, at forliget ikke betyder, at Intel indrømmer at have gjort noget forkert.

"Vi har ikke ændret vores opfattelse af, at Intel hele tiden har manøvreret inden for lovens bogstav. Det er klart, at det piner mig at udskrive en stor check, men i dette tilfælde har det udløst et meget anvendeligt forlig, som er et godt kompromis mellem to store selskaber," siger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere