Artikel top billede

Har du de rigtige folk i marketing?

Klumme: Topledelsen skal styrke marketingafdelingen for at få det optimale ud af de nye digitale medier.

Kravene til nutidens marketingfolk er høje og stigende. Ikke mindst fordi de digitale mediers udvikling fra niche-medier til ofte primær-medier betyder, at deres betydning i det samlede mediemix stiger.

Arbejdet med digitale medier og kampagner stiller andre og helt nye krav til kompetence-sammensætningen hos marketingfolket. Der er i dag et hav af nye discipliner, der skal håndteres som SEO, SEM, webanalyse, kampagnesites, sociale medier, blogs, mobile, A/B tests, optimering af landing pages og meget mere. Alle discipliner, som forventes håndteret af marketingafdelingen sammen med afdelingens øvrige opgaver.

Men det er samtidig discipliner, der hver især er særdeles omfattende og har dannet grobund for konsulentbureauer alene med den enkelte disciplin som forretningsgrundlag.

Vi møder i vores dagligdag masser af talentfulde marketingfolk, som med iver har kastet sig ud i at udnytte de digitale medier i deres marketingindsats. Men det er også tydeligt, at der ikke synes at være en sammenhæng mellem de allokerede ressourcer - hverken mandskabs-, kompetence- eller budgetmæssigt - og mængden af opgaver, som det at bruge digitale kanaler i markedsføringen kaster af sig.

En væsentlig årsag er, at naturen af digitale kampagner er anderledes. Digitale kampagner slutter reelt aldrig. Hvor en kampagne førhen var overstået, når annoncerne havde været i Børsen eller en tv-kampagne havde slugt et par medie-millioner på nogle uger, så kan gennemførelsen af digitale kampagner ikke defineres ud fra samme kriterier.

Digitale kampagner har principielt ikke et sluttidspunkt. Naturen af de digitale medier gør, at den interaktion og involvering, som digital kommunikation inviterer til, giver en hidtil uset mulighed for at lytte til og lære sine målgrupper at kende. Men måske endnu vigtigere, så forpligter den virksomhederne til at ville fortsætte en dialog også efter den af virksomheden definerede kampagneperiode. Involvering forpligter.

Vi vil også se mange flere kampagner. Kampagner, der er mere målrettet de enkelte kundesegmenter på baggrund af analyser af deres onlineadfærd. Og ikke bare trafikskabende aktiviteter, men også med on-site kampagner, hvor man gennem profilering af de besøgende på websitet tilbyder dem personificeret indhold og budskaber. Og kampagnehåndtering og -optimering af den slags stiller krav om andre kompetencer. Og mere tid.

Skal det fulde potentiale af de digitale medier udnyttes til at opnå konkurrencemæssige fordele for virksomheden, skal der oprustes i marketing og tilføres personer med spidskompetencer inden for dataanalyse.

De digitale medier er i sin natur datagenererende. En værdifuld egenskab, som via grundig og fokuseret analyse giver marketingafdelingen mulighed for at iværksætte data­drevne marketingaktiviteter baseret på facts, og hvor der er mulighed for at dokumentere den forretningsmæssige effekt. Også når den ikke er der.

Spørgsmålet er derfor, om ledelserne rundt om i virksomhederne har modet til at opruste deres marketingindsats i en krisetid, når det modsatte traditionelt ofte er tilfældet? Det er min påstand, at en investering i de rigtige komptencer til marketingafdelingen vil kunne betale sig tilbage adskillige gange - og at det vil kunne dokumenteres.

Carsten Brogaard Jensen er administrerende direktør i Valtech.

Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer