Job-shopping og medarbejderjagt hos konkurrenten.
To discipliner, som it-medarbejderne og deres arbejdsgivere nærmest er blevet eksperter i de seneste par år. Nu er jobfesten slut - og både ansatte og virksomheder har skruet ned for mobiliteten.
Det viser Computerworlds Lønstatistik 2009, hvor undersøgelsen røber, at tre ud af fire ikke har søgt nyt arbejde det seneste år. Sidste år var det 69 procent.
Samtidig fremgår det af statistikken, at virksomhederne er langt mindre om sig, end ved den sidste måling.
Sidste år var 60 procent af deltagerne i undersøgelsen blevet tilbudt nyt job inden for det seneste år.
Det er et markant skifte, der er sket i it-jobmarkedet i det seneste år.
Men hos fagforeningerne meldes der kun om svagt stigende ledighed. Det skyldes ifølge fagforeningerne, at beskæftigelsen kommer fra et relativt højt niveau.
Mens færre arbejdsgivere altså går på strandhugst i konkurrenternes medarbejderstab, er medarbejderne også selv med til at sætte job-karrusellen ned i gear.
Blandt de ansatte ser det nemlig også ud til, at loyaliteten over for arbejdsgiveren er steget i takt med, at finanskrise og stigende ledighed på resten af arbejdsmarkedet har fyldt mere og mere i avisoverskrifterne.
Men når udskiftningen på jobmarkedet går langsommere, er det også sværere at komme ind på jobmarkedet for de nyuddannede, og også ældre it-specialister rammes af krisen.
Hans Andersen, som er chefkonsulent i rekrutterings- og konsulentvirksomheden SCR Gruppen, forklarer, at virksomheden lige nu ser flere tendenser.
"For et års tid siden kunne folk skifte job, mere eller mindre som de ville. Der var ikke it-folk nok, så det var generelt ikke et problem at skifte," siger Hans Andersen og forklarer, at det nu er meget sværere at finde et nyt job.
"De folk, som har arbejde, vil ikke skifte. De ved, hvad de har, men de ved ikke, hvad de får," konstaterer Hans Andersen.
Chefkonsulenten forklarer, at der lige nu er to grupper, som bliver ramt specielt hårdt af krisen. Den ene er de nyuddannede datamatikere, og den anden er de ældre mainframe-udviklere. Men datamatikerne bliver hårdest ramt, frygter Hans Andersen.
"Der er mange virksomheder, som kun går efter folk med lange videregående uddannelser som dataloger eller civilingeniører. For nogle år siden var det kun nogle enkelte virksomheder, der gjorde det, men nu er det en generel tendens," siger Hans Andersen.
Han tilføjer, at datamatikernes job også i højere grad er truet af outsourcing - for eksempel til Indien.
"Datamatikerne er jo oppe mod folk i udlandet, der har en bachelor eller kandidatgrad, og som er billigere," konstaterer Hans Andersen.
Den anden gruppe, som han vurderer går hårde tider i møde, er altså de lidt ældre softwareudviklere af mainframe-løsninger. Det er ikke længe siden, at det var gyldne tider for den gamle garde af udviklere. Men her er outsourcing for alvor blevet en trussel, lyder det fra Hans Andersen, der forklarer:
"Der bruges stadig masser af mainframe-udviklere, men nu er det i udlandet, de arbejder."
Hans Andersen mener, at der også i fremtiden vil være job til mainframe-specialisterne, men de skal have nye kompetencer.
"Mit råd til de gamle mainframe-udviklere er, at de skal omskoles til nyere platforme, hvor de så også kan bidrage med noget erfaring," siger Hans Andersen.
Hårde odds
En af dem, som har mærket opbremsningen, er 30-årige Casper Kvolsbæk fra Odense. Han blev færdig som datamatiker fra uddannelsen i Odense i november sidste år, og det var måske det mest uheldige tidspunkt overhovedet.
"Vi sad jo og arbejdede på vores hovedopgave, da finanskrisen kom. Men jeg tænkte: Det skal nok rette sig op," siger Casper Kvolsbæk og tilføjer:
"Der vil altid på en eller anden måde være brug for it-systemer.
I dag er Casper Kvolsbæk ansat hos Medialogic i Nyborg, der leverer it-systemer til de kommunale jobcentre. Men før han fik chancen hos Medialogic, var der en del omveje.
Omveje, som Casper Kvolsbæk mener, at han er bedre rustet til at klare end de yngre nyuddannede.
Casper Kvolsbæk peger på, at han har erfaring fra før han begyndte på datamatikeruddannelsen, hvor han arbejdede i butik.
"Jeg er lidt ældre og har lidt mere livserfaring end nogle af de andre. Jeg var også allerede medlem af en a-kasse," siger han.
Den nyuddannede datamatiker fortæller, at der trods strålende udsigter i perioden, inden han blev færdig, ikke var mange stillinger, da hans hold var klar efter uddannelsen.
En del af hans medstuderende havde været meget opsøgende og fået job, før de gik i gang med den afsluttende opgave, og Casper Kvolsbæk mener, at han måske kunne have været længere fremme i skoene på det tidspunkt.
"Men jeg ville gerne koncentrere mig om hovedopgaven, så jeg bagefter kunne gå ud og sige til arbejdsgiverne, at jeg var helt færdig," fortæller han.
Da Casper Kvolsbæk var færdig, var der ikke mange arbejdsgivere, der ansatte, så i stedet for et job stod den på jobsøgning.
Job med løntilskud
"Jeg blev tilbudt et kursus i jobsøgning, og det tog jeg, for jeg er ikke god til at skrive ansøgninger," lyder det fra Casper Kvolsbæk.
Han forklarer, at han kort tid efter blev gjort opmærksom på, at der var et job med løntilskud i Svendborg, som måske var noget for ham.
Det tog han, og sideløbende blev han ved med at søge job, for selv om man har et job med løntilskud, skal man fortsat sende ansøgninger ud. Det viste sig at være godt, for jobbet i Svendborg krævede ifølge Casper Kvolsbæk mere erfaring.
"Det var hos en organisation, der havde en masse ideer, og jeg kunne nok have gjort mere, hvis jeg havde lidt mere erfaring, men det var svært," siger Casper Kvolsbæk.
I stedet blev Casper Kvolsbæk kaldt til to samtaler på andre stillinger. En samtale om et job som udvikler og programmør, som han ikke fik, og en hos Medialogic.
"Jeg har været heldig at komme ind her," siger han og fortæller, at sidst han hørte fra sine studiekammerater, var fem ud af 25 stadig uden job.
I dag er han meget glad for at have fået chancen i en virksomhed, han mener har gode perspektiver.
"Vores systemer er afhængige af lovgivning, og den ændrer sig jo hele tiden, så systemerne udvikler sig også hele tiden," siger Casper Kvolsbæk.
I løbet af de måneder, der gik, inden Casper Kvolsbæk kom i arbejde, søgte han omkring 40 job. Og den 30-årige datamatiker mener, at der især er et godt råd, andre nyuddannede i den situation skal have - ud over at være helt fremme i skoene.
"Jeg mener, at de skal være meget målrettede og gå efter job i en stor eller mellemstor virksomhed, hvor der er nogle kollegaer, som de kan lære af i begyndelsen," siger Casper Kvolsbæk.
Læs mere:
Se hvem der scorer kassen trods krisen
Trods krisesnak og stigende arbejdsløshed stiger nogle it-lønninger stadig meget. Se i Computerworlds store lønstatistik, om din faggruppe er blandt vinderne.
Sådan får du mest ud af multimedieskatten
Sandsynligheden taler for, at du skal betale multimedieskat fra nytår. Har din arbejdsgiver styr på skatten? Og er du selv helt klar over mulighederne? Få overblikket over de nye regler her.
