Artikel top billede

Hurtige processorer kæmper om netbooks

VIA's nye Nano tager konkurrencen op mod Intels Atom - processor-slaget om netbook-markedet er intesiveret.

Computerworld News Service: VIA har lanceret sine hidtil hurtigste netbook-processorer som en del af en ny produktlinje af chip, der også bruger mindre strøm, oplyser virksomheden.

VIA's nye Nano 3000-processorer er ifølge virksomheden 20 procent hurtigere end deres forgængere og bruger op til 20 procent mindre strøm. Chippene kører mellem 1,0 og 2,0 gigahertz og understøtter både Windows 7 og Linux.

De nye processorer vil give bedre ydelse til applikationer og multimedia på netbooks og på tynde og lette bærbare, siger virksomheden. Nano L3100-chippen kører ved 2,0 gigahetz, mens Nano L2100-processoren kører ved 1,8 gigahertz.

Nano-produktserien fra VIA konkurrerer mod Intels Atom-processorer, som er at finde i de fleste netbooks. Nano-chippene bruges i Samsungs netbooks, som ligesom andre netbooks er designede til basale anvendelsesområder såsom at surfe på nettet og grundlæggende kontorprogrammer. Samsungs netbooks har fået positive anmeldelser, og Nano-chippen er blevet rost for at give den samme eller bedre ydelse end Atom-chippen.

Nano-processorerne bruges endda også i servere. Dell sætter chippen i sine XS11-VX8-servere, som er designede til lette serverbyrder såsom let webhosting.

Sejrer på design

VIA har i de sidste få år vundet nogle betydningsfulde design-sejre, og virksomheder som Hewlett-Packard og Lenovo bruger VIA-chip i deres produkter, fortæller Dean McCarron, som er ledende analytiker hos Mercury Research. Selvom disse netbooks ikke blev produceret i voldsomme mængder, så bør de nye chip hjælpe VIA til at udvide sin tilstedeværelse i markedet, i takt med at et større antal forbrugere køber netbooks.

VIA har dog samlet set tabt markedsandele til Intel og Advanced Micro Devices, som begge har vundet andele, fortæller McCarron. Salgstal, som Mercury Research offentliggjorde tirsdag, viser, at Intel i tredje kvartal solgte 81,5 procent af alle processorer, hvilket er en stigning fra 81,2 procent af alle solgte processorer i tredje kvartal sidste år.

VIA solgte omkring 0,7 procent af alle processorer i tredje kvartal, hvilket er et fald fra 1,1 procent sidste år. AMD solgte omkring 17,8 procent i tredje kvartal i år, hvilket er en stigning fra 17,7 procent sidste år.

På trods af dette fald i relative markedsandele er VIA's samlede forretning forbedret, da virksomheden alligevel sælger flere netbook-chip, forklarer McCarron.

VIA sender lige nu prøver af de nye chip til pc- og motherboard-producenter. Chippene vil begynde at blive masseproduceret fra første kvartal næste år. Virksomheden har ikke svaret på en henvendelse om priserne på de nye chip.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere