Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Artikel top billede

Anklager om indisk telekom-korruption

Indiens efterretningsvæsen siger, at der har været uregelmæssigheder i tildelingen af telekommunikations-licenserne.

Computerworld News Service: Indiens efterretningstjeneste, Central Bureau of Investigation (CBI), oplyser, at den går videre med anklagerne mod embedsmænd i landets telekommunikations-ministerium, ansatte i private virksomheder samt andre individer i forbindelse med påståede uregelmæssigheder i ministeriets tildeling af telekommunikations-licenser.

CBI oplyser hverken navne på de personer eller virksomheder, der vil blive anklaget under landets korruptions-lovgivning.

CBI foretog op til weekenden ransagninger for at indhente belastende dokumenter i enheden for planlægning af trådløse net og på kontoret hos vicegeneraldirektøren for forbindelses-tjenester i telekom-ministeriet, skriver efterretningstjenesten i en pressemeddelelse.

Tildelingen af licenser til 2G-mobiltelefoni og relaterede tjenester mødte kritik fra telemyndigheden Telecom Regulatory Authority of India (TRAI), som anbefalede licitation. I stedet besluttede ministeriet, at licenserne skulle tildeles ud fra først-til-mølle-princippet til lave priser, der var passende i 2001, siger CBI.

TRAI anbefalede også i 2007, at der ikke skulle være loft over antallet af tjeneste-leverandører i et givent tjenesteområde. Dette gik ministeriet med til men stoppede i oktober 2007 at acceptere ansøgninger med henvisning til en stigning i efterspørgslen på licenserne.

Telekom-ministeriet bad i et brev til TRAI i juli i år telemyndigheden om at genevaluere sin beslutning om, at der ikke skulle være loft over antallet af tjeneste-leverandører i et givent område. Ministeriet sagde på daværende tidspunkt, at kravene for at skabe konkurrence i markedet var blevet mødt, og at det ville blive svært at allokere frekvensspektrum til alle ansøgere.

Auktion udsat siden januar

Indien har indtil 30. juni i år tildelt 281 telekom-licenser, men der er stadig en venteliste på 343 ansøgere til 22 tjenesteområder i landet, står der i brevet fra ministeriet. Dette store efterslæb eksisterer, på trods af at ministeriet stoppede med at tage imod licens-ansøgninger i oktober 2007.

CBI mener, at der med loftet over antallet af licenser har foregået en kriminel sammensværgelse mellem visse embedsmænd i telekom-ministeriet og nogle private virksomheder og individer om at tildele udvalgte virksomheder licenser.

Der er bekymringer i statslige kredse og i telebranchen, at investorer byder på telekom-licenser for at tjene hurtige penge ved efterfølgende at sælge andele i deres telekom-virksomheder til høje priser til indiske og udenlandske tjeneste-leverandører.

Blandt de virksomheder, der venter på en licens, finder man entreprenør-virksomheder, der i mobile telekom-tjenester har fundet en ny mulighed for at sprede sig ud.

Når det kommer til 3G-licenser har den indiske regering den holdning, at licenser og spektrum skal sælges på auktion. Denne auktion har været udsat siden januar.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere