Artikel top billede

Markedet for DRAM flyder igen

Salgstallene for DRAM viser ifølge analysefirmaet iSuppli, at markedet er ved at komme sig.

Computerworld News Service: DRAM-branchen har i andet og tredje kvartal offentliggjort den stærkeste sekventielle vækst i omsætning og prissætning i mere end fem år, siger analysefirmaet iSuppli. De rekordhøje salgstal indikerer, at markedet reelt er i bedring, en tendens der sandsynligvis vil fortsætte i det kommende år.

Den globale omsætning i markedet for DRAM - dynamic random access memory - er i tredje kvartal steget med 35 procent i forhold til andet kvartal, viser de foreløbige beregninger fra iSuppli. I andet kvartal steg den med 34 procent.

"Regnskaberne fra tredje kvartal fra nogle af de store leverandører viser, at bedringen i DRAM-branchen ikke blot er en luftspejling," siger Mike Howard, som er DRAM-analytiker hos iSuppli.

"Den fortsatte stigning i priserne udgør endnu en indikator for, at DRAM-markedet er ved at komme sig efter en lang, smertefuld nedgangsperiode."

De to sidste kvartaler sætter ifølge iSuppli en stopper for, hvad der siden tredjekvartal sidste år har været tre kvartaler i træk med tab af omsætning.

I tredje og fjerde kvartal 2008 faldt omsætningen for DRAM med en procent og styrtdykkede så i fjerde kvartal med 38 procent. I første kvartal i år faldt omsætningen med 19 procent.

Samtidig er den gennemsnitlige salgspris for DRAM steget med 21 procent i tredje kvartal i år efter en stigning på 19 procent i andet kvartal.

Til sammenligning faldt prisen med 10 procent i første kvartal 2009. Med andet kvartal i år begyndte den første sekventielle stigning i DRAM-priserne, siden fjerde kvartal 2006.

Det globale marked for DRAM har været nedadgående på årlig basis siden 2007. Omsætningen faldt 7,5 procent i 2007 og 25,1 procent i 2008. På trods af den stærke bedring i andet og tredje kvartal i år, betyder de ekstremt svage forhold i første kvartal, at omsætningen for det globale DRAM-marked foreløbigt vurderes af iSuppli til at falde 12,9 procent i 2009.

"Samsung opnåede overskud i tredje kvartal, mens Microns regnskaber indikerer, at virksomheden er på vej tilbage mod dybet. Salgsresultaterne fra de taiwanske DRAM-virksomheder er positive for DRAM," siger Mike Howard.

De fem taiwanske DRAM-leverandører - Inotera, Nanya, Powerchip, ProMOS og Windbond - har tilsammen haft en omsætningsstigning på 15 procent per måned i de sidste tre måneder, siger Howard. iSuppli forventer, at udbudet i markedet vil forblive nogenlunde konsistent i fjerde kvartal. Efterspørgslen på DRAM forventes at stige i 2010 i takt med den generelle globale økonomiske bedring.

Oversat af Thomas Bøndergaard




IT-JOB

Netcompany A/S

Linux Operations Engineer

Center Denmark Fonden

Cloud Engineer

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Test Architect
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere