Artikel top billede

Windows 7-opgradering snurrer i uendeligt reboot

Uendelige reboots er virkeligheden for en stor mængde Microsoft-kunder, der har forsøgt at opdatere Windows Vista til Windows 7. Microsoft er i gang med at undersøge årsagen.

Flere Microsoft-kunder har siden fredag luftet deres vrede og fortvivlelse over uendelige reboots i forbindelse med opgradering fra Windows Vista Home Premium til Windows 7 Home Premium 32-bit.

De mange frustrationer har fået luft på Windows-fabrikkens egen hjemmeside, hvor brugerne forsøger at hjælpe og berolige hinanden.

Blandt andre Windows-brugeren "Bryan" har måttet installere det nye styresystem frem for at nøjes med opgraderingen.

"Det er irriterende, at man skal geninstallere alting, men i det mindste er jeg oppe og køre nu (med Windows 7, red.)... Held og lykke til alle," lyder det fra "Bryan" på Microsoft-forummet.

Andre har været knap så heldige:

"Virkelig ærgerligt. Der var alle løfterne om stabilitet og simplicitet, og nu er der så mange problemer med installationen. Jeg kan ikke få adgang til min laptop, og jeg kan heller ikke skifte tilbage til Vista," lyder det fra "Derrty".

Microsoft kaster aben videre

Microsoft har dog været på banen blandt andet personificeret i supporteren "Kevin", der forsøger at gyde olie på vandene i debatten ved at kalde de uendelige software-opdateringer for "isolerede tilfælde", da flere af blogbrugerne har købt deres opdatering hos den store amerikanske software-e-handler Digital River.

Han tilskynder River Digital-kunderne til at kontakte Digital River, hvis de har købt Windows 7-opdateringen der.

Men frustrationerne på forummet afslører, at der er mange forskellige former for Windows 7-køb. Enkelte kommer oven i købet fra Microsofts egen online-butik.

Microsoft-supporten "Kevin" opfordrer alle brugere til at brænde ISO-filen ved lavest mulige hastighed for ikke at forstyrre installationsdisken. Samtidig fortæller han også brugerne, at de skal køre CRC-kodetjek på ISO-imaget for at se om, der skulle være datafejl i forbindelse med download.

Handicappet PC

Microsoft har også spurgt brugerne, om de kan oplyse mere specifikt om problemerne med opdateringen mellem de to Windows-programmer for at kunne yde den bedst mulige støtte.

Men ikke alle Windows-brugere er lige nemme at få i tale. Enkelte benytter simpelthen bare lejligheden til at rase ud.

"Hvordan kan Windows 7 være så elendigt udviklet, at der overhovedet BEHØVER at være løsninger til installationsproblemer?" lyder det retoriske spørgsmål fra "Chimaera717", som senere modtog en marketing-mail fra Microsoft med overskriften: "Windows: Din PC, helt enkelt."

"Jeg har virkelig lyst til at sende Microsoft en mail med ordlyden: Windows 7: Min PC, helt handicappet," raser "Chimaera717".

I forbindelse med servicepakke 3 til XP var der også problemer med uendelige reboots, der fandt sted på AMD-maskiner og kunne afhjælpes ved at disable intelppm.sys.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere


Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere






White paper
TIDSBEGRÆNSET KAMPAGNE: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner GRATIS.