Artikel top billede

Afsæt 40 procent af udviklingen til software-test

Ledelsen har for lidt fokus på software-test. Det er en af konklusionerne i en rapport om test af software, der er skrevet af forskere fra Aalborg Universitet.

Når software skal testes, handler det om at afvikle applikationerne i kontrollerede omgivelser for at se, om de opfører sig efter hensigten.

Det lyder jo ganske simpelt, men testfasen er en meget dyr og omfattende aktivitet i udviklingsforløbet af nye applikationer.

"En tommelfingerregel er, at man afsætter cirka 40 procent af udviklingstiden og -kronerne til test af indlejret software," siger Jørgen Biegel, der er medforfatter til rapporten "Test af software".

"Rapporten viser, at ved at teste på den rigtige måde fra starten kan man effektivisere processen og derved få et bedre resultat til en lavere pris," siger han.

Udtalelserne falder på baggrund af de aktiviteter, der har været i netværket, bag rapporten.

Ikke kopi, men inspiration

Det er svært at kopiere andres testfaser, men man kan hente meget inspiration hos andre.

"Rapporten skal tjene til inspiration, og den indeholder en række eksempler på best practice, der kan tjene til, at man kan få nye ideer i udviklingen og test af software," siger Jørgen Biegel.

Samtidig er udgivelsen et vink med en vognstang til ledelsen om, at testfasen er både kritisk og nødvendig.

"Ledelsen har ikke altid den nødvendige fokus på testfasen, hvilket kan skyldes manglende viden. Det vil vi gerne være med til et eliminere," siger han.

Rapporten indeholder en række case-historier fra det bagvedliggende netværk, der har dannet rammerne for udgivelsen.

Medlemmerne i Testnet, som netværket er blevet døbt, tæller blandt andre Danfoss, KMD, Nykredit, Telmore og Sonofon, der fortæller om deres erfaringer med test af applikationer.

Det koordinerende arbejde er foretaget af Center for Indlejrede Software Systemer (CISS) ved Aalborg Universitet.

Det er Videnskabsministeriet, der står bag erhvervs-/forskerprojektet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktur

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere