Hemmelighedskræmmeriet om morgendagens antipiratpolitik i USA, EU og resten af den frie verden i form af den kontroversielle ACTA-aftale (Anti-Counterfeit Trade Agreement) fortsætter.
Nu viser det sig nemlig, at blot 42 jurister har adgang til det materiale, der kommer til at berøre borgerne i en lang række vestlige lande.
Af disse jurister, som alle har underskrevet en fortrolighedserklæring, er blot fire repræsentanter for offentlige myndigheder, mens resten repræsenterer rettighedshavere, skriver Ars Technica.
ACTA-aftalen, som skal dæmme op for piratkopiering af både fysiske og digitale produkter på globalt plan, indeholder en række vidtrækkende tiltag, som blandt andet kan komme til at betyde, at almen retspraksis sættes ud af spil, og at det er op til den enkelte at bevise sin uskyld.
Samtidig kan aftalen, hvis det står til musikindustrien, betyde, at internetudbydere skal overvåge trafikken på internettet, og skride ind, hvis der forekommer brud på ophavsret.
Aftalen skal sikre, at personer, som afsløres i fildeling, mister retten til at tilgå internettet. Internet-leverandører, som nægter at udføre dette indgreb, skal kunne straffes, hvis det står til den amerikanske interesseorganisation RIAA (Recording Industry Association of America).
Offentliggjorde liste med jurister
Organisationen Knowledge Ecology International (KEI), som blandt andet arbejder med lovgivning omkring internettet, offentliggjorde i sidste uge en liste med navnene på de 42 advokater.
Det skete, fordi organisationen i september fandt ud af, at USA's Trade Representative's Office i hemmelighed havde indhentet meninger fra de 42 jurister til ACTA-aftalens internetdel, selvom disse havde underskrevet en fortrolighedsaftale, skriver Ars Technica.
iPod-konfiskeringer
Det er ikke første gang, at den kommende ACTA-aftale er omgærdet af mystik. I Europa lagde EU i november låg på de hemmelige forhandlinger, hvilket gjorde græsrodsorganisationer bekymrede.
Forhandlingsparterne bag ACTA-aftalen har tidligere bedt brancheorganisationer om input til, hvad aftalen skal indeholde.
Det resulterede i en række forslag, blandt andet, at iPods og bærbare computere skulle kunne beslaglægges ved grænserne, hvis de indeholdt piratkopieret musik.
EU gjorde det dog senere klart, at private borgere ikke behøver at frygte at få snuppet musikafspillere af toldere.
"ACTA fokuserer ikke på enkeltpersoner. Det handler om organiseret kriminalitet og storsmugleri, som udgør en trussel overfor offentlighedens sikkerhed. Det handler ikke om at begrænse borgernes rettigheder eller at genere forbrugere," har talsmand for Europa-Kommissionen, Martin Selmayr, tidligere udtalt.