Artikel top billede

Mozilla blokerer fejlbehæftet plugin fra Microsoft

Mozilla har med forklaring om, at det udgør en sikkerhedsrisiko, blokeret et plugin til Firefox, der uden omtale blev sendt ud af Microsoft.

Computerworld News Service: Microsoft udsendte Firefox-tilføjelsen som en del af en .Net-opdatering i februar, hvilket skabte en del harme blandt brugere af Firefox, som klagede over, at softwaren blev sneget ind på deres systemer uden deres viden og godkendelse, og at den er ekstremt besværlig at fjerne igen.

I sidste ugeadvarede Microsoft om, at Firefox-brugere, der ikke havde installeret en nylig opdatering til Internet Explorer, var sårbare over for et "browse-og-få-smæk-angreb," på grund af en fejl i tilføjelsen Microsoft .Net Framework Assistant.

"Der skal ikke mere til, end at en bruger lokkes ind på et skadeligt website," skriver Microsoft. At udnytte denne sårbarhed involverer brugen af en skadelig XBAP (XAML Browser Application).

Det er en alvorlig fejl, men brugere, der har installeret opdateringen til Internet Explorer, MS09-054, som udkom sidste tirsdag, er beskyttede fra dette angreb - "uanset angrebsvektoren," påpeger Microsoft.

For at beskytte brugere, som ikke har installeret Microsofts sikkerhedsopdatering, blokerer Mozilla automatisk to tilføjelser: Microsoft .Net Framework Assistant og et relateret plugin ved navn Windows Presentation Foundation.

"På grund af de besværligheder, som nogle brugere har haft med at fjerne tilføjelsen, og på grund af den alvorlige risiko, den udgør, hvis den ikke er slået fra, kontaktede vi Microsoft for at indikere, at vi kiggede på at slå udvidelsen og plugin'et fra for alle brugere via vores sortlistnings-mekanisme," skriver Mozillas vice president for udvikling, Mike Shaver, i et blogindlæg. "Det gik Microsoft med til, og vi udsendte omgående den ny blokeringsliste."

Fejlbehæftede browsertilføjelser udgør et stigende problem i takt med, at cyberkriminelle oftere udnytter fejl i produkter som Adobe Flash Player og QuickTime i browser-baserede angreb. I sidste uge lancerede Mozilla sitet Plugin Check, hvor brugere af Firefox kan undersøge, om deres browsertilføjelser er opdaterede.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere