Artikel top billede

Foto: iStockphoto

Oracle lukker i denne uge 38 sikkerhedshuller

Sikkerhedsrettelserne kommer kun en uge efter Microsofts rekordstore sikkerhedsopdatering.

Computerworld News Service: Efter en uge med rekordstore sikkerhedsopdateringer fra både Microsoft og Adobe gør Oracle sig nu klar til at udsende en større opdatering.

I morgen, tirsdag, vil databaseleverandøren udgive sin kvartårlige Critical Patch Update, som indeholder "38 sikkerhedsrettelser af sårbarheder på tværs af hundredvis af produkter fra Oracle", står der i en forhåndsmeddelelse offentliggjort på Oracles website.

Som sædvanligt vil det produkt, der modtager flest rettelser i opdateringen, være Oracles flagskibs-database med 16 fejlrettelser. Seks af disse fejl kan udnyttes over et netværk uden nogen slags autentificering, siger Oracle.

Derudover er der blandt andet otte rettelser af virksomhedens E-Business Suite, tre af Oracle Application Server og en af Industry Applications.

Der vil også være rettelser af Oracles BEA-, PeopleSoft- og JD Edwards-software.

Sikkerhedsopdateringerne kommer en uge senere end oprindeligt planlagt, da Oracle besluttede at være rar ved de administratorer, der deltog i den årlige brugerkonference i San Francisco i sidste uge, så de ikke skulle opdatere deres systemer, mens de var til konference.

Det viste sig at være en stor hjælp for de it-afdelinger, der benytter Microsoft, da Microsoft i sidste uge udgav det største antal sikkerhedsrettelser nogensinde - samme dag som Adobe også udsendte kritiske sikkerhedsopdateringer.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere