Artikel top billede

Nokia slås med røde tal og få musik-abonnenter

Comes With Music har ifølge et analysefirma kun 107.000 abonnenter på verdensplan.

Computerworld News Service: Et år efter lanceringen i Storbritannien og senere på verdensplan har Nokias musik-tjeneste, Comes With Music, kun 107.000 abonnenter, konkluderer en analyserapport.

Rapporten fra Music All udkom i torsdags - samme dag som Nokia offentliggjorde dystre regnskaber.

Comes With Music gør det muligt for enhver, der køber en understøttet Nokia-telefon, at downloade og beholde alle de sange, de overhovedet vil, fra Nokias samling på seks millioner numre. Tjenestens pris varierer i forhold til hvor mange musik-minutter, brugeren ønsker hver måned. Aftalen slutter efter et år, medmindre brugeren køber en ny telefon. Man beholder dog al den musik, man har downloadet.

Tjenesten blev lanceret i Storbritannien for et år siden og benyttes af cirka 33.000 briter, oplyser Music Ally. Australien har 23.000 abonnenter, hvilket er det næststørste antal brugere. Italien har kun fået 691 brugere, efter tjenesten blev lanceret for et halvt år siden.

Nokia afviser at be- eller afkræfte disse tal. Virksomheden siger, at tjenesten er udrullet meget hurtigt på verdensplan.

"Vi har et langsigtet perspektiv på Comes With Music frem for at se den som en kortsigtet kampagne," siger Nokia, som oplyser, at tjenesten er udrullet i 13 lande.

Rapporten fra Music Ally analyserer ni lande.

For avanceret?

Music Ally afslører ikke sin kilde til tallene men oplyser blot, at firmaet "fik leveret nogle detaljer om tjenestens tilslutning." I april bekræftede firmaets analytikere, at der på det tidspunkt var 23.000 aktive brugere af tjenesten, og de har adskillige teorier om, hvorfor tjenesten klarer det så skidt.

Marketing-strategien er muligvis for kringlet for forbrugerne, mener analysefirmaet.

"Budskabet i markedsføringen, reklamepositioneringen og salgsstrategien i butikken understøtter ikke hinanden og tegner ikke et samlet og tiltalende billede," står der i rapporten.

Det er også muligt, at tjenesten er for avanceret for nogle markeder, mener Music Ally.

"Vi siger ikke, at Comes With Music er dødsdømt - blot at Nokia muligvis er nødt til at tage stilling til, om virksomheden har råd til at forsætte at markedsføre en tjeneste i håbet om, at forbrugerne efterhånden får øjnene op for den," skriver Music Ally.

Nokia har forsøgt at forgrene sig ud i forskellige slags tjenester som Comes With Music og dens Ovi-tjenester, der inkluderer foto-deling, e-mail og kort. Men det har haft en blandet modtagelse.

I august oplyste Nokia, at dens e-mail-tjeneste havde en million brugere. Men tidligere i år lukkede virksomheden et kontor i Seattle, der udviklede en online-delings-tjeneste som en del af en beslutning om at fyre 450 folk i virksomhedens tjeneste-division. Nokia har også standset investeringerne i foto-delings-tjenesten Ovi Share og helt lukket det sociale netværkssite Mosh.

Ledelsesrokader på vej

Rapporten fra Music Ally om Comes With Music kom netop samme dag, som Nokia offentliggjorde en salgsnedgang på 20 procent i tredjekvartal samt et underskud på 4,15 milliarder kroner. Selvom virksomheden oplyser at sidde solidt på en markedsandel på 38 procent, har Nokia støt mistet markedsandele i løbet af de sidste par år.

Sandsynligvis som en reaktion på de dårlige regnskabstal bliver økonomidirektør Rick Simonson chef for mobiltelefoner fra 1. november. Han kommer således til at stå i spidsen for Nokias telefoner i den lavere ende, hvilket udgør omkring halvdelen af virksomhedens salg af produkter og tjenester. Timo Ihamuotila, som på nuværende tidspunkt er global salgsdirektør, tager 1. november over som økonomidirektør.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering