Artikel top billede

Sergey Brin: Googles bog-aftale gavner alle

Sergey Brin er ikke i tvivl: Googles udskældte aftale med forfattere og forlig er til gavn og glæde.

Computerworld News Service: Googles medstifter Sergey Brin melder skarpt ud til Microsoft, Amazon, Yahoo og enhver anden, der gør indsigelser mod Googles store bog-projekt: Slap af, vi prøver blot at hjælpe læserne.

Brin bestrider i en kronik i New York Times nogle af de argumenter, som kritikerne er kommet med mod projektet og det deraf følgende forlig med forfattere og forlag.

Især påpeger Sergey Brin, at det ikke handler om forbruger-valg: Uden de skannede e-bøger, er der slet ikke andet valg end at skulle rejse til obskure biblioteker rundt omkring i verden.

Urimeligt af Google

Projektets modstandere inkluderer Amazon, hvis e-bogslæser, Kindle, har sin egen online-boghandel, samt Microsoft, som selv var i gang med at skanne bøger, men lukkede ned for projektet under Google-kontroversen.

De mener, at det er urimeligt, at Google skal have lov til først at indskanne bøgerne og så først bagefter indgå forlig med forfatterne og forlagene, da ethvert nyt forsøg på at konkurrere vil kræve aftaler med forfattere og forlag fra dag et.

Der er dog også andre bekymringer. I Tyskland kan forliget meget vel føre til krænkelser af landets ophavsretslove og forfattere samt privatlivets fred.

Desuden kan der være juridiske problemer ved at tilbageholde royalty-udbetalinger til manglende rettighedsindehavere.

Det ændrer imidlertid ikke på Sergey Brins hovedpointe: Uden Google Books-forliget ville bøger, der er udgået fra forlaget, i praksis være fuldstændigt uden for rækkevidde og måske endda gå tabt for evigt.

Og hvorfor komme med dette argument lige nu? Forliget er allerede blevet udskudt på ubestemt tid, mens der foretages ændringer, og Brins tanker ville muligvis have haft større vægt i september, da sagen var mest fremme.

Måske ligger svaret i Brins hentydning til den elektriske bil i hans henvisning til en skannet bog fra 1916, der beskriver, hvordan idéen ikke fangede an, på grund af "den manglende evne fra producenternes side til at oplyse offentligheden ordentligt om elektricitetens vidunderlige nytteværdi."

Hvis den offentlige mening er ved at ændre sig til at være mod Google i denne sag, så er det bestemt et godt tidspunkt at minde om læserne om, hvem Google Books-forliget er til fordel for. Brins kronik taler til læserne.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering