Artikel top billede

Browserstrid slut Efter mange års tilløb har Microsoft og Europa-Kommissionen endelig bilagt stridighederne. Det giver Microsoft arbejdsro til nye, vigtige kampe.

Microsofts sutteklud til EU: Er det et judaskys?

ComputerViews: Hvad der ligner et forsoningskys kan vise sig at være et regulært judaskys i bataljen mellem Microsoft og EU. En ny kamp kan gå i gang.

ComputerViews: Efter en langvarig, bitter monopol-magtkamp har Microsoft nu endelig begravet stridsøksen med EU i den såkaldte browserstrid.

Sidste uges browser-aftale mellem Microsoft og Europa-Kommissionen bliver da også af begge parter fremlagt som en stor succes. En værdifuld aftale. En fair deal og en ny begyndelse.

Men bag de mange flotte ord melder spørgsmålet sig unægteligt: Er der tale om en aftale med ædle motiver, eller er der reelt tale om et holdkæftbolsje til de europæiske lovgivere og EU-kommisær Neelie Kroes, der har gjort det til en mærkesag at få skovlen under Microsoft?

Microsoft har nemlig andre vigtige kampe, der skal udkæmpes - og konkurrencekommissær Neelie Kroes går på pension om kun få måneder, hvor hun håber at kunne efterlade et ryddet skrivebord.

Bekvem aftale for begge parter

Derfor kan det dårligt undre, at aftalen kommer særdeles belejligt for begge parter.

Neelie Kroes udtrykte da også stor optimisme, da hun i onsdags fremlagde aftalen.

"Vi indgår en tillidsfuld aftale, og der kan ikke være nogen misforståelser, for dette er det endelige resultat af en lang diskussion mellem Steve Ballmer og mig," lød det fra EU's konkurrencekommissær.

Også Microsofts topadvokat Brad Smith, der har forestået forhandlingerne, var særdeles ivrig efter at kommentere sagens lykkelige udgang.

"Det er meget vigtigt for os at have løst de konkurrencemæssige-problemer, der har været på dagsordenen i mere end 10 år. Jeg tror ikke, det skader os, og det hjælper formentlig, når vi skal til at fokusere på andre områder," sagde han.

Vejen er ryddet for det store slagsmål

Og selvom Brad Smith altså ikke direkte nævnte Google ved navn, må det stå klart, at ordvalget "andre områder" netop er et vink i Googles retning.

Nu, hvor der er gjort rent bord i browserstriden, kan Microsoft vende opmærksomheden mod det højdramatiske søgemaskine-slagsmål mellem de to rivaler.

"Vi håber, at dette (aftalen, red.) vil hjælpe os til at lægge fortiden bag os og i stedet være med til at bygge et nyt fundament for fremtiden," sagde Brad Smith videre.

Et fundament, der med stor sandsynlighed består i sommerens stor-aftale med den skrantende internetkæmpe Yahoo, der for alvor skal bringe Microsoft back in business på det attraktive marked for online-annoncering, som Google i øjeblikket dominerer knusende suverænt.

Holdkæftbolsje inden ny monopolsag

Microsoft har tidligere vist interesse for Yahoo i en sådan grad, at der ikke kan være megen tvivl om, at Microsoft vil gå særdeles langt for at sikre, at aftalen går igennem.

Redmond-firmaet har da også allerede sat sin hær af lobbyister i gang med uformelle drøftelser om Yahoo-samarbejdet med europæiske lovgivere.

Det amerikanske justitsministerium har allerede meddelt, at en undersøgelse er på vej, mens det endnu er uvist, om Europa-Kommissionen vil forfølge sagen.

EU's fortid med Microsoft in mente - EU har igennem årenes løb uddelt dummebøder for i alt ni milliarder kroner - indikerer dog, at firmaet med en vis sandsynlighed må forvente en lignende EU-sag i den Yahoo-aftale, de amerikanske myndigheder betegner som en potentiel bombe under den frie konkurrence.

Derfor kan kun tiden vise, om Microsofts nye browseraftale med EU er et reelt kærlighedskys - eller om der i virkeligheden er tale om et judaskys.

Et forræderisk kys, der luller Europa-Kommisionen i søvn, alt i mens Microsoft får arbejdsro til at koncentrere sig om den nye krig med sin allierede Yahoo: Krigen mod Google.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere