Artikel top billede

Piraterne dropper torrents - ny metode vinder indpas

En hård linje over for torrents-sites får piraterne til at droppe torrents-metoden. I stedet er de i fuld gang med at indføre en ny metode.

Computerworld News Service: På grund af den hårde linje over for BitTorrents-sites som The Pirate Bay er softwarepiraterne i fuld gang med at flytte deres såkaldte warez over på websites, der tilbyder fil-hosting.

RapidShare, Megaupload, Hotfile og lignende sites lader gratis anonyme brugere uploade store filer såsom cracket software.

Derefter kan links til softwaren distribueres af piraterne via websites, instant messaging eller sociale medier såsom Twitter, siger Vic DeMarines, der er administrerende direktør for leverandør af anti-pirat-software V.I. Labs.

"Det er utroligt let at bruge. Man får dybest set sin egen private FTP-server," forklarer Vic DeMarines.

Sites som RapidShare tillader gratis downloads. Selskabet bagved tjener penge ved at opkræve betaling for privilegeret medlemskab til de tungeste downloadere.

Disse medlemskaber, såsom 30 dages "premium"-adgang for godt 50 kroner (6,99 EUR) på RapidShare, lader brugerne downloade filer uden ventetid og uden loft på båndbredden.

Handlen af digitale piratvarer, hvad enten det er film, musik, e-bøger eller software, er hovedårsag til både populariteten og forretningsmodellen for firmaer som RapidShare.

Selskabet bag sitet hoster 10 petabyte data og har op til tre millioner samtidige downloadere.

Association of American Publishers vurderer, at halvdelen af de piratkopierede bøger, som dens medlemmer har fundet, er blevet delt gennem RapidShare.

"De tjener mange penge. Men jeg tror, de ville være nødt til at have en anden forretningsmodel, hvis det ikke var for de piratkopierede varer," siger Vic DeMarines.

Derfor er det svært at få ram på dem

RapidShare er før blevet sagsøgt i forbindelse med piratkopiering, men DeMarines fortæller, at dette og andre lignende sites er besværlige at retsforfølge, fordi de ikke kræver, at uploaderne registrerer sig eller på anden måde identificerer sig selv.

RapidShare forsøger derudover at distancere sig selv fra enhver viden om eventuelle piratkopierede digitale varer ved at undlade at filtrere eller overvåge indholdet på dets servere.

DeMarines oplyser, at RapidShare overholder de såkaldte safe harbor-klausuler fra USA's Digital Millennium Copyright Act (DMCA) ved hurtigt at fjerne piratkopierede filer, når ophavsrettighedsindehavere anmoder om det.

Firmaet giver endda visse organisationer direkte adgang til tjenesten, så de selv kan gå ind og slette linkene eller de piratkopierede filer, fortæller DeMarines.

Peer-to-peer-netværk er stadig den største kanal til distribution af piratkopieret software, film og andet digitalt indhold.

Den mest populære teknologi er stadig BitTorrent, som bruges af seks ud af 10 p2p-brugere.

eDonkey er på en fjern andenplads med en andel på 20 procent med næsten 900.000 brugere og omkring 77 millioner filer på ethvert givent tidspunkt. Det engang så populære Gnutella indtager tredjepladsen med en enkeltcifret markedsandel.

Andre metoder, der ellers længe har været brugt til at distribuere ulovlige "warez" står enten i stampe eller er i tilbagegang.

Usenet-nyhedsgrupperne har for eksempel mistet popularitet på grund af den store mængde pornografi og malware, der er blandet sammen med den piratkopierede software, fortæller DeMarines.

Internet Relay Chat er heller ikke en "foretrukken" metode til at overføre filer, selvom meddelelser og links på IRC til warez på fil-hosting-sites bruges mere og mere, oplyser han.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere