Artikel top billede

Sun-stifter Scott McNealy. Arkivfoto.

Sun: Java er i sikre hænder hos Oracle

Oracles megakonference OpenWorld blev skudt i gang af en presset Sun-bestyrelsesformand Scot McNealy, som trak Java-trumfen for at berolige kunderne.

San Francisco, USA: Softwareselskabet Oracle har taget den 42 kilometer lange tur fra Redwood City til San Francisco, og har vanen tro trukket folk ad gårde. Hele det indre San Francisco vrimler med konference-deltagere.

Godt 40.000 it-folk fylder så meget i storby-landskabet, at de rutinerede taxachauffører vælger at køre store omveje rundt om det centrale San Francisco.

De mange konferencedeltagere er blandt andet kommet for at se, lære og pille ved databaser, middleware og ikke mindst høre om, hvordan landet egentlig ligger med hensyn til Oracles opkøb af Sun, som EU for nylig har stukket en midlertidig kæp i hjulet for.

Første taler på Oracle-konferencen er derfor den farverige Sun-bestyrelsesformand- og -stifter Scott McNealy, der er gået på scenen i det mastodontisk store og stopfyldte Moscone-konferencecenter iført rød pullover.

"Det var nærmeste, jeg kunne komme Oracles farve i min garderobe," lyder det veloplagt fra Scott McNealy, der er på en vigtig mission med at berolige Sun-kunderne om, at Sun stadig har masser at byde på.

I en charmeoffensiv lægger han derfor ud med en af sine legendariske top 10-lister, der langer bittersødt ud efter konkurrenter som Microsoft, Apple og IBM.

Er i ingenmandsland

Da de billige grin har lagt sig, kigger en noget nervøs og presset Scott McNealy tilbage på de Sun-teknologier, som han har været mest stolt af i sine mange år hos Sun Microsystems. Han begrunder selv, hvorfor situationen er lidt akavet.

"Vi befinder os i lidt af et ingenmandsland," lyder det med henvisning til, at Sun Microsystems måske aldrig blive en del af Oracle, hvis EU forhaler Oracles Sun-opkøb af konkurrencehensyn til, at Oracles udbredte databaser og Suns open source-databaseprodukt MySQL vil være alt for markedsdominerende.

Alle hans lovprisninger om, hvor godt Sun og Oracle passer sammen i datacentret vil måske derfor værdiløse.

Samtidig skal Scott McNealy også tage hensyn til sit nuværende bagland, hvor konkurrenterne allerede har kastet sig over Sun-kunderne i forsøget på at vinde markedsandele i forvirringen om Oracle-Sun-fremtiden.

Java-fader sender stafetten videre

Scott McNeally hiver derfor sit triumfkort frem: Java-faderen James Gosling, der iført slidt, orange t-shirt og jeans skal berolige kunder og partnere om, at Java på mere end 6,5 milliarder maskiner vil være i sikre hænder hos Oracle.

Og James Gosling mener - ikke overraskende - at det næste kapitel i Java-historien tegner lovende.

"Oracle har altid været involveret i Java, og vi har fået meget fra Oracle," siger James Gosling, der på ingen måder er bekymret for, at Oracle kommer til at sidde på en ekstremt dominerende Java-position.

Men han løfter også pegefingeren:

"Oracle har måske undervurderet, hvor populært Java er, men selskabet skal nok komme efter det," lyder det fra James Gosling, der runder elegant af på sin beroligelsesmission med en slet skjult hentydning til, at Sun-folkene kommer fra en noget anden kultur end Oracle.

"Jeg har aldrig arbejdet for et software-firma, så det skal nok blive spændende."




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer