Artikel top billede

(Foto: Torben Klint)

Sådan tjener du rigtigt mange penge

Klumme: Husk at din siddelicens til sofaen udløber om 26 dage...

Goddag og velkommen i møbel­butikken!

Tak, jeg skal have et nyt sofabord.

Det er fint. Du købte en sofa hos os for to år siden, ikke sandt?

Jo, og den er vi mægtig glade for.

Det er godt. Hvis du skal have et nyt sofabord, er du naturligvis nødt til at skifte betrækket på din sofa.

Nå? Hvorfor det?

Ellers kan vi ikke sælge dig et sofabord. Her er det nye betræk.

Det er ikke rigtig noget, jeg kan lide. Jeg kan bedre lide det betræk, jeg har på min sofa i dag, og det er jo slet ikke slidt. Det virker fint for os.

Ja, det er der desværre ikke noget at gøre ved. Vi må skifte dit sofabetræk, hvis du skal have nyt sofabord. Men så får du også det nye ryatæppe, de to retrolamper, plakaten med den nøgne direktør OG serviceaftalen med i købet.

Jamen, hør nu her. Det har jeg slet ikke brug for. Og hvad er det for en serviceaftale?

Det er jo sådan, man sælger sofaborde i dag. Det er den mest moderne og sikre måde at købe møbler på. Vi gør det, for at vore kunder kan føle sig sikre og altid er moderne.

Altid moderne?

Ja, for med den nye serviceaftale skifter vi dit sofabord ud til den nyeste model hvert andet år.

Hvad hvis jeg ikke vil have den nyeste model?

Det er det fine: Så lader du bare være. Vi vil jo ikke tvinge nogen.

Hvad koster det så?

Hvor mange personer bor der i husstanden?

Fire - hvorfor det?

Vi prissætter ikke sofaborde efter, hvad de koster at lave, men efter hvad de er værd for kunderne. Jo flere der bor i husstanden, jo mere er sofabordet værd for familien. Er der nogen teenagere?

Ja, en enkelt.

Så bliver det lidt dyrere. Teenagere hænger jo rigtig meget i sofaen og bruger sofabordet mere. Så stiger værdien og dermed prisen, men jeg kan presse dig ind i kategori B og give dig en rigtig god pris, hvis du slår til inden for de næste 20 minutter. 250 kroner.

Ja, det var godt nok billigt

250 kroner for et bord - det var billigt.

Per person per kvartal - alt inklusive.

Nej, så tror jeg, at jeg vil vente med at købe et sofabord.

Så skal du nok lige være opmærksom på, at din siddelicens til sofaen udløber om 26 dage.

Min siddelicens?

Ja, du har købt sofaen med en to-årig siddelicens. Den skal naturligvis fornyes. Det sker automatisk, hvis du køber sofabordet og skifter betrækket ud. Ellers må du købe siddelicensen for sig selv.

Og hvad hvis jeg ikke gør det?

Så kan du se frem til et audit. Så kommer der en revisor og tjekker, om I faktisk sidder i sofaen. Og hvis I gør det, så kommer I til at betale en bøde PLUS siddelicensen.

Hvad så med mine spisestole og min kontorstol?

Ja, dem skal du naturligvis også betale siddelicenser til. Det siger sig selv.

Jamen det kan jeg da slet ikke holde styr på. Nogle af dem har jeg jo købt brugt eller fået af nogen.

Uha, pirat-stole. Det er altså rigtig dyrt, hvis man opdager dem under et audit.

Jamen, jeg kan da ikke holde styr på hvert eneste møbel...

Bare rolig - det kan vi hjælpe dig med. For bare 20 kroner ekstra om måneden holder vi styr på alle dine siddemøbler og alle dine siddelicenser. Så skal du slet ikke frygte et audit. Det lyder som om ,du kunne bruge den service. Vi er her jo for at hjælpe dig.

Henrik Zangenberg er selvstændig it-strategisk konsulent.

Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere