Artikel top billede

Amazons e-bogs-læser, Kindle, kommer nu til Danmark.

Amazon Kindle kommer til Danmark

Kindle kommer nu til Danmark. Den populære e-bogs-læser er et stort hit i USA, blandt andet fordi brugerne kan downloade e-bøger direkte til maskinen via en 3g-mobilforbindelse.

I lang tid har e-bogs-læseren Kindle været forbeholdt amerikanerne. Men fra mandag 19. oktober kan danskerne få leveret en sådan maskine fra Amazon-butikken.

Indtil videre har danskerne kun kunnet opleve en e-bogs-læser, som en del af et projekt, som det Kongelige Bibliotek har kørt. Men der har været stor rift om de få e-bogs-læsere, som biblioteket har kunnet stille til rådighed.

"I dag står der 16 personer i kø for at låne en e-bogs-læser, men da køen var højest, var den oppe og runde de 70. Generelt har brugerne også været glade for e-bogs-læseren," siger Christian B. Knudsen, specialkonsulent på Det Kongelige Bibliotek.

Netadgang er essentielt

Samtidig påpeger Christian B. Knudsen, at indbygget internet-adgang er en vigtig del af en e-bogs-læser, hvis brugerne virkelig vil have en god oplevelse.

Problemet er bare, at der i Danmark ikke er nogen teleoperatør, der tilbyder Kindlen som en del af deres 3g-løsning.

Computerworld har forhørt sig hos de fire store danske 3g-operatører, og ingen af dem har nogen aftale med Amazon.

Derfor skal en ny bruger af Amazon Kindle i forvejen have et 3g-abonnoment, hvis de vil drage fordel af Kindlens indbyggede 3g-modem.

Usikker prismodel i Danmark

Samtidig er det en usikker prismodel, der går Kindlen i møde i Danmark.

Computerworld har forgæves forsøgt at få en kommentar
fra den engelske presseafdeling hos Amazon, men her bliver man henvist til den amerikanske presseafdeling, der kun modtager pressehenvendelser som e-post.

Det er derfor endnu uvist, hvordan prismodellen kommer til at se ud i Danmark.

Prisen for en Kindle er 279 dollar, men med levering samt moms og told kommer prisen op på 374,98 dollar, altså knap 1.900 kroner.

Det er i første omgang kun den Kindle med seks tommers skærm, som brugere i Danmark kan få fat på. Den store Kindle DX med en ni tommers skærm må bog- og gadgetentusiaster vente med at få på et senere tidspunkt.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer